Nu sidder vi i flyet og forbereder os på lidt køligere vejr.
Afslutning
Vores rejse til Marokko har været en uforglemmelig oplevelse fyldt med smukke landskaber, spændende møder og indtryk, der vil blive hos os længe. Vi begyndte i de fredfyldte bjerge i Ouirgane, hvor naturens ro og de smukke udsigter satte rammen for en rigtig spændende og interessant start. Herfra gik turen videre til kystbyen Essaouira, hvor den friske havbrise, de hvidkalkede huse og den livlige medina skabte en særlig stemning. Rejsen blev rundet af i Marrakech, hvor de farverige souker, duften af krydderier og byens summende liv gav en intens og mindeværdig afslutning.
Rejsen har ikke bare givet os fantastiske minder, men også en dybere forståelse for Marokkos mangfoldighed og gæstfrihed. Vi rejser hjem med tasker med små souvenirs og hovedet fyldt med store oplevelser – og måske en lille tanke om at vende tilbage en dag.
Fredag er allerede kommet, og vores ophold i Marokko nærmer sig sin afslutning. Det har været en rejse gennem tre vidt forskellige områder – hver med sin egen stemning og charme.
Først oplevede vi den storslåede natur og det rolige landsbyliv neden for de høje Atlasbjerge. Dernæst førte en lang køretur os til kystbyen Essaouira, hvor den friske havbrise og livet omkring en riad satte rammen for nogle mindeværdige dage. Herefter gik turen videre gennem øde egne og spredte bebyggelser, indtil vi nåede storbyen Marrakech – en sand smeltedigel af liv, sanseindtryk og uendelig puls.
De sidste tre dage har vi forsøgt at navigere i denne pulserende by og finde vores egen måde at opleve den på. Det har krævet tålmodighed, men i dag var noget særligt – vi havde fundet vores måde– det blev en pragtfuld dag.
På opdagelse i Marrakech
Målet i dag var El Badi-paladset og området omkring det. Vi begav os ud i byens mylder, men med en afslappet tilgang – og med ønsket om at købe et par særlige ting med hjem.
Undervejs stødte vi på et herligt sted drevet af cykelentusiaster – en kombineret café, bibliotek og cykeludlejning. Et stemningsfuldt sted, hvor man kun kunne blive i godt humør.
Vi fortsatte ind i byens labyrint af smalle gader og små pladser, hvor vi flere gange endte i spændende samtaler med lokale. Pludselig var klokken blevet 12:30, og sulten meldte sig. Vi besluttede at besøge den historiske franske café fra 1906, beliggende midt på den store plads. Her, på tagterrassen, nød vi en rolig pause med udsigt til den travle by og den smukke minaret i baggrunden.
El Badi-paladset og stemningsfulde gader
Efter frokosten fortsatte vi mod El Badi-paladset, gennem et anderledes område af byen med små åbne pladser og hyggelige værksteder. Vi tog os tid til at besøge de lokale håndværkere, som altid var nysgerrige og imødekommende. “Ahhh, Danmark – dejligt land, demokrati godt!” sagde en af dem, da vi fortalte, hvor vi kom fra.
Ved El Badi-paladset kunne vi let drømme os til Andalusiens pragt. Selvom der kun er ruiner tilbage, fornemmer man stadig stedets storhed. Det der også tiltrak os var de mange storke og deres reder rundt omkring på palmerne og murene. Efter besøget fandt vi en fantastisk café, hvor personalets smittende humør gjorde oplevelsen endnu bedre.
En perfekt afslutning
Inden dagen lakkede mod enden, gav vi os selv lov til et par sjove impulskøb, før vi vendte tilbage til vores yndlingsrestaurant. Her, mens solen farvede byen i varme lyserøde toner, nød vi en skøn middag med auberginer, hjemmelavet ost og en frisk salat – alt lavet fra bunden og med en vidunderlig smag.
Til sidst rundede vi aftenen af med kaffe og en flot ostekage. Hvis man kommer forbi er her et link til en god oplevelse https://www.mandalasociety.co/
Som I kan læse, en dag fyldt med gode oplevelser – en pragtfuld dag i Marrakech.
Det var stadig lidt køligt om morgenen, omkring 13 grader, men ved middagstid steg temperaturen over 20 grader, og himlen var helt skyfri. Perfekte forhold til at nyde Koutoubia-moskéen i ro og mag. Det var nemlig første stop på vandringen i dag.
Koutoubia-moskéen er Marrakechs største moské og et af byens mest ikoniske vartegn. Den blev opført i det 12. århundrede under Almohade-dynastiet, en periode, hvor islamisk arkitektur blomstrede i Nordafrika og Andalusien. Dens 70 meter høje minaret er et klassisk eksempel på almohadisk byggestil, med rige geometriske mønstre og en struktur, der senere inspirerede både Giralda-tårnet i Sevilla og Hassan-tårnet i Rabat.
Moskéens navn stammer fra det arabiske ord “koutoubiyyin,” der betyder “boghandlere,” da der tidligere var et livligt bogmarked i området. Selvom den kun kan opleves udefra for ikke-muslimer, er Koutoubia stadig en aktiv moské, hvor lokale samles til de daglige bønner. Når adhan, kaldet til bøn, lyder fra minareten, breder der sig en særlig stemning over pladsen og de omkringliggende haver, der giver et roligt åndehul midt i Marrakechs livlige bymidte.
Haven omkring Koutoubia-moskéen blev det perfekte sted at tage en pause og bare nyde øjeblikket. Med duften af appelsintræer i luften og den varme sol, der langsomt steg på himlen, var det en fredfyldt kontrast til de mere hektiske områder af Marrakech.
I modsætning til den livlige stemning, vi oplevede ved Giralda i Sevilla sidste år, var her bemærkelsesværdigt roligt. Kun et par lokale sad på bænkene eller spadserede ad de små stier, og fuglenes kvidren var næsten det eneste, der brød stilheden. Fra vores plads i haven kunne vi beundre Koutoubia-moskéens imponerende minaret, hvis detaljer stod endnu tydeligere i den klare blå himmel.
Det var en fin påmindelse om, at Marrakech ikke kun er travle souker og hektisk trafik – der findes også oaser af ro midt i byen, hvor man kan lade tiden stå stille for en stund.
Vi vandrede ud i den hektiske trafik, hvor lyden af dyttende knallerter og taxaer drønede af sted. Vi lærte at man blot sammen med andre folk gik over gaden – så holdt trafikken sig lidt tilbage og vi kunne komme sikkert over.
Vores mål var Bahia-paladset, en af Marrakechs mest overdådige seværdigheder. Da vi trådte indenfor, lukkede portene bag os, og en fredfyldt stilhed sænkede sig som en skarp kontrast til den pulserende medina udenfor. Paladset, opført i slutningen af 1800-tallet, var en hyldest til marokkansk håndværk i sin fineste form.
Vi bevægede os gennem de store gårdhaver med duftende appelsintræer og smukt flisebelagte bassiner, hvor solens stråler glimtede i det klare vand. Hver sal og korridor var dækket af udsøgt zellige-kakler, cedertræudskæringer og stukdekorationer, der vidnede om en svunden æra af luksus og magt.
Paladset var oprindeligt bygget af storvesiren Si Moussa og senere udvidet af hans søn, Bou Ahmed, der skabte dette arkitektoniske mesterværk til sin yndlingshustru. Bahia betyder “den smukke,” og det var tydeligt, at paladset levede op til sit navn.
I de dunkle korridorer forestillede vi os de mange historier, der måtte have udspillet sig her – intriger, kærlighed og hemmelige møder i de skjulte kamre. Selvom paladset i dag står tomt, bar det stadig præg af den pragt og elegance, det engang rummede.
Efter at have dvælet et øjeblik i skyggen af en søjlegang, så begav vi os videre ud i Marrakechs mylder, hvor vandringen forsatte ind i virvaret. Vi fandt et fantastisk frokost sted oprettet af en marrokaner og en islænding. Som noget helt særligt var den virkeligt fint indrettet. Den hed noget med Mandela og alt var bæredygtigt indrettet lokale grønsager, intet plastik og ordentlige arbejdsforhold stod der på stedet.
Dejligt lige at blive opmuntret af ejernes engagement for deres sted.
Så forsatte vi op til krydderimarket og lod os friste. Det er virkelig garvede handelsfolk man møder og de er ikke nemme at slå en handel af med. Men handlet fik vi da og Kirsten fik købt noget tekstil.
Tiden går og snart fandt vi et sted hvor vi nyd en grøn juice.
Vi forsatte i mylderet og sluttede af på den store plads med udsigten over bjergene og et par storke på vej hjem mens solens stråler forsvandt.
Turen i dag var på 10 kilometer og vi kan næsten selv finde hjem til Riaden uden gps.
Marrakech, også kendt som “Den Røde By” på grund af sine karakteristiske murstensrøde bygninger, er en af Marokkos mest ikoniske byer. Grundlagt i 1070 af Almoravide-dynastiet har byen i århundreder været et vigtigt politisk, økonomisk og kulturelt centrum. Marrakech er en smeltedigel af berberkultur, arabisk indflydelse og islamsk arkitektur, hvilket afspejles i dens historiske pladser, monumenter og livlige gader.
Kulturelle og Samfundsmæssige Træk
Marrakech har altid været en handelsby og et knudepunkt for karavaneruter, der forbandt Sahara med Middelhavet. Dette har skabt en kosmopolitisk atmosfære, hvor tradition og modernitet sameksisterer. Byen er opdelt i den gamle medina, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, og den nyere bydel Gueliz, som blev udviklet under det franske protektorat i det 20. århundrede.
Medinaen er byens hjerte, hvor soukerne (markederne) bugner med krydderier, tekstiler, keramik og håndværk. Traditionelle kunsthåndværk som zellige-flisemønstre og tadelakt-puds er stadig en levende del af byens kultur. Marrakech er også præget af en stærk social dynamik, hvor familieliv, gæstfrihed og religiøse traditioner spiller en central rolle.
Vigtige Pladser og Monumenter
Her er en oversigt over nogle af de steder, vi planlægger at opleve:
Jemaa el-Fnaa – Byens centrale plads og et pulserende epicenter for marokkansk kultur.
Koutoubia-moskeen – Med sin 77 meter høje minaret er den et ikonisk vartegn i Marrakech.
El Badi-paladset – Et imponerende palads, som vi besøgte i dag – mere om det senere.
Majorelle-haven – Skabt af kunstneren Jacques Majorelle i 1920’erne og senere restaureret af Yves Saint Laurent, er denne botaniske have en fredfyldt oase midt i byens travlhed.
Medersa Ben Youssef – Grundlagt i det 14. århundrede, engang en af Nordafrikas største islamiske læringsinstitutioner, som vi også besøgte i dag.
Historisk Baggrund
Marrakech var hovedstad under både Almoravide- og Almohad-dynastierne, hvilket gjorde byen til et centrum for magt og viden. Dens arkitektur afspejler denne storhedstid med moskeer, paladser og bymure, der vidner om dens strategiske betydning. Under det franske protektorat (1912–1956) blev den moderne bydel Gueliz udviklet, hvilket tilføjede europæiske præg til den traditionelle bystruktur. I dag er Marrakech et symbol på Marokkos kulturelle mangfoldighed, hvor fortidens arv smelter sammen med nutidens livlige kunst- og musikscene.
Vores Oplevelser i Marrakech denne onsdag.
Vi startede dagen med en hyggelig morgenmads stund sammen med nogle af de andre gæster i riaden. Herefter lagde vi en grov plan for dagen. Første stop var Medersa Ben Youssef, den gamle koranskole.
Men på vejen dukkede der hurtigt nye oplevelser op. Pludselig stod vi foran en moské med en stor forsamling mennesker, og lige ved siden af var en lang kø til en kaffebar. Men det var mere end bare en kaffebar – det var indgangen til El Badi-paladset!
Dar El Bacha – Musée des Confluences
Et helt fantastisk sted fyldt med historie. Her tog vi nogle smukke billeder, som vi glæder os til at dele.
Efter denne oplevelse gik vi videre mod koranskolen, men vi var nu midt i læderværkstedernes område. Kirsten ville købe en pung, og jeg sendte billeder af de mange skomagerværksteder til Bjørn, som bekræftede, at det var flot håndværk.
Frokostpause
Vi var efterhånden blevet sultne og fandt en tagterrasse med gode salater – et dejligt sted at nyde udsigten over byen.
Medersa Ben Youssef
Endelig nåede vi frem til den gamle koranskole, der engang var et af Nordafrikas vigtigste læringscentre. Skolen er kendt for sin imponerende arkitektur med detaljerede zellige-mosaikker, cedertræudskæringer og en smuk gårdhave, hvor eleverne engang studerede Koranen. Skolen havde over 140 små rum, hvor der typisk boede tre studerende i hvert.
Efter besøget søgte vi et afslappende sted til eftermiddagskaffen. Vi fandt en skøn caféhave, hvor skildpadder roligt bevægede sig rundt mellem gæsterne.
Nu er vi tilbage i riaden og nyder en kop kaffe efter en dag fyldt med oplevelser.
Vi har haft nogle dejlige dage i Essaouira. Vi boede i en fin RIAD midt i Medinaen og fik lært en del om det tætte liv, som folk lever her, midt mellem masser af mennesker, katte og hunde.
Ved 10-tiden startede vi bilen og begav os mod Marrakech lufthavn og Budget biludlejning. En tur beregnet til 3 timer. Turen gik lige ud ad landevejen, gennem et skiftende landskab med øde, stenede områder, hvor de lave buske kæmpede mod den tørre jord og den stærke sol. Indimellem dukkede små landsbyer op med deres lerfarvede huse, travle markeder og folk, der solgte frugt, keramik og håndværk ved vejkanten. Vi passerede også lidt større byer, hvor gadelivet blev tættere, og duften af krydderier og nystegt brød blandedes med lyden af scootere og menneskestemmer.
Senere på turen ændrede landskabet sig, og vi kørte gennem frodigere områder med rækker af oliventræer, der strakte sig langs vejen i præcise mønstre. De sølvgrønne blade glimtede i solen, og træernes krogede stammer vidnede om deres robusthed i det varme, tørre klima. I disse områder så vi også olivenpresserier, hvor store beholdere stod klar til at modtage årets høst. Udsigten blev ledsaget af Atlasbjergenes blågrå silhuetter i det fjerne og de karakteristiske argantræer, der spredte sig i klaser over bakkerne.
Vi holdt kun en lille pause undervejs på en benzinstation og fik tanket 6 liter diesel til 45 kr. Ja, det er prisen her. Det gik helt fint med at aflevere bilen, og vi havde allerede talt med folkene i den RIAD, vi nu skulle bo i, Riad le Jardin de Mina. Snart efter kom en taxa, og vi aftalte prisen.
Chaufføren var ikke helt klar over, hvor stedet lå, men vi kunne hjælpe lidt med vores kort. Marrakech er et hektisk sted, fik vi hurtigt indtrykket af. Han måtte kun køre et kort stykke ind i medinaen, men så stod en ung mand klar til at tage imod bagagen og vise os vejen videre gennem små snævre gader og et godt stykke ind i medinaens labyrint.
Her er stille, og vi fik hurtigt kontakt med folkene i RIAD’en, der straks bød på myntete og venligt fortalte om stedet.
Det er et lille sted med kun seks værelser og en flot udsigt fra tagterrassen. Det er interessant at bo sådan et sted, hvor kontrasten til det livlige gadeliv udenfor bliver så tydelig.
Vi var blevet lidt sultne og gik derfor på opdagelse i et inferno af bil- og knallertlarm. Vi fandt snart en venlig mand i et turiststed, der heldigvis havde et bykort, vi kunne købe, og som fortalte os om vigtige steder i byen. Han anviste også et godt spisested med en tagterrasse, hvor vi fik stillet sulten med udsigt over byens hektiske liv.
Derefter oplevede vi endnu mere, da en anden venlig mand viste os hen til berberområdet i medinaen.
Det er fantastisk, hvad der kan købes her – alt fra håndlavede tæpper og smykker til krydderier, lædervarer og farverige tekstiler.
Vi kom derefter ned til den store plads, hvor menneskemylderet, de mange boder og gadeartister skabte en intens stemning. Her fandt vi et godt sted at spise aftensmad med udsigt fra taget, hvor vi kunne nyde solnedgangen over byen.
Stemningen og indtrykkene er pulserende, og nu skal vi hvile aftenen ud med en god kop kaffe. Der kommer mere om selve Marrakech i morgen – indtrykkene skal lige fordøjes.
