Forfatter: poul

Park Rangeren fortalte os i går aftes at vi kunne vente kraftig vind i dag.
Torsdag blev mange stater i den syd øslige del af US ramt at et meget kraftigt stormvejr med tornadoer, mere end 300 mistede livet. Det er en meget alvorlig katastrofe for mange områder.
Heldigvis er mobildækningen nu så god i US at vi nemt kan holde os opdateret. Vi tjekker lige de lokale vejrudsigter og vejforhold og det område vi har regnet med at køre igennem i dag.
Der er udsendt advarsler for hele det område vi ville køre igennem. Gusty Wind mere end 45 MPH. Optil 65 særlige udsatte steder langs dalstrøgene i passene.
Vinden vil tiltage fra ved 12 tiden og hen over eftermiddagen.
Vi indstiller GPS på ipaden og er snart on the road. Ca. 300 km og 4 timers kørsel.
Hen af 180 og hurtigt uden om Fresno og så den lange vej med 41’eren til Morro Bay til rolige vindforhold og udsigten til nogle gode hikes.
Der er rygvind og camperen cruiser afsted. På 41’eren kommer Woody Guthrie gamle sang frem i hukommelsen. Vi kører igennem støvet og med udsigt til tørre marker. Mange Kører der står bundet og tæt pakket skulder ved skulder i støvet og solen. Efterladte gamle traktorer og landbrugsredskaber langs vejen. Der er langt mellem byerne og husene.
The Songs of Woody Guthrie:

I’m blowin’ down that old dusty road,
I’m blowin’ down that old dusty road,
I’m blowin’ down that old dusty road,
Lord, Lord,
An’ I ain’t gonna be treated this a-way.

I’m goin’ where the water taste like wine,
I’m goin’ where the water taste like wine,
I’m goin’ where the water taste like wine,
Lord, Lord,
An’ I ain’t a-gonna be treated this a-way.

Well, I’m going where the dust storms never blow
I’m going where the dust storms never blow
I’m going where the dust storms never blow,
Lord, Lord,
An’ I ain’t a-gonna be treated this a-way.
“………………

Vi har det meget nemmere i camperen, vinden er i ryggen, der er frisk vand i krusene og her ved 13 tiden er vi igennem passene og vinden har lagt sig.
Nu er det tid til en pause og vi standser ved et restarea. Kigger os lidt omkrig, der er en særlig stemning ved stedet, og nu ser vi at det er her skuespilleren, James Dean omkom i sin Porche i 1955, 24 år gammel. En legende opstod og her er stedet med et egetræ og mindeplade ude i den øde prærie langs 41, eren.
41’eren bliver smallere og mere bugtet vi nærmer os kysten, efter 100 km er vi igen ved en stor by. Vi handler ind i Albertson, morer os over low fat udgaven af ” I can’t believe it’s not butter”
Morro Bay State Park Campground har vi lidt svært ved at finde, opgiver næsten, men pludselig er den der, der er i første omgang ingen pladser med kl. 17 er der mulighed for ikke optagne handicappladser. Vi får nummer 102 den med den bedste beliggenhed og udsigt over bugten og med morgensolen.
Kan man forlange mere efter en dag on the dusty road?

Torsdag den 28. April
Vi overnattede på en rigtig RV Park i nat. Der er stor forskel på RV folkene, nogle vil kaldes for Turtles og andre igen for fulltimers, og så er der nogle der har valgt det livsstil og andre som en muglighed for et sted at bo.
Her på denne RV Kings Canyon er der flest der bor på pladsen igennem længere tid.
Nogle er meget fattige, arbejdsløse, andre der er ramt af sociale og psykiske problemer, nogle har dag til dag jobs eller korterevarende ansættelser.
Deres RV’er kan oftest ikke køre og er blot deres bolig.
Vi snakkede med vores naboer, der begge var hård ramt af psykiske problemer – de fortalte at livet var svært, de var erklæret konkurs, ejede intet, de havde måske lov til at bo i deres RV, det var Retten, der nu ejede den! Men foreløbig boede de i den. De kunne ikke få hjælp sagde de, og vidste ikke hvad dagen i morgen bragte.
Når man gik rundt på stedet fandt men f.eks en seddel fra den lokale sherrif på døren, andre steder kiggede folk ud bag gardinet mens deres hunde gøede.
Forrest i parken holdt de større og veludstyrede RV’er. Her havde man små Pets og sattelitmodtagere, det er Turtlerne.
Vi havde lyst til en næsten kørefri dag, og tog på opdagelse i the back roads, i Orange området, med mange flotte heste på store græsmarker ved ranchene. Her møder vi dog også mange til salg skilte!
Vi følger vejen langs en stor velanlagt vandkanal, Kings River føder den med masser af smelte vand fra Kings Canyon. Vi er nemlig på vej til en campground ved en kæmpe opdæmmet Lake. Pine Flat Lake og stedet Island.
Snart står vi og kigger ned på Californiens store guldreserve, den er i øjeblikket fyldt 80 %. Det er helt afgørende for økonomien herovre at der er vand, LA og SF samt hele fødevare området er afhængige af smeltevandet. Det er US Army civile afdeling der har ansvaret for driften og vedligeholdelsen af opdæmningerne.
Som en rigtig god sidegevinst driver de så også denne gampground, hvor vi i dag er nogle af de eneste gæster. Men sikke et flot sted, næsten som at sidde på en græsk ø og nyde udsigten over det blå hav. Temperaturen, duftene fra blomsterne, græshopper og cikaders aftensang fylder os mens vi nyder et glas rødvin ved bålet.
Vi har nu også forsøgt at planlægge resten af vores tur, med bestilling af de sidste par overnatninger ved Santa Barbara. Vi vender i morgen cruiseren i retning mod Stillehavet!

Tid er noget mærkeligt noget! Sommetider siger man at tiden går, i dag oplevede vi det anderledes, i dag kom tiden.
Vi skulle drage fra Yosemite og mod Kings Canyon!
I stedet stod de 3.800 år gamle træer foran os her sidst på en onsdag aften – i al deres gigantiske storhed.
–
Det var igen en kold nat i camperen, skiundertøj er godt. Vi kørte afsted men måtte hele tiden lige kigge os tilbage og op og ned.
De mange falls, Capitainen og til sidst det store kig tilbage, hvor de mange pinetræer dækker dalen og granitformationerne former dalen.
Tak for oplevelsen!
Vi kører nu opad til 6000 feet og så ned til foråret, der møder os ved 1000 feed. Egetræerne er sprunget ud og der er blomster i vejkanten.
Snart er vi igen i forsommeren, nede i den store dal,
180’eren drejer vi nu ind på til Kings Canyon, igennem landsbrugs og frugttræsområderne. Vi har set vejudsigt op til 20 grader og selv om vores planlagte overnatning Azalia campground er i 6700 feets, så går det jo nok. Vi smutter med 35 miles opad – foråret forsvinder langsomt og ved 6000 feet, ja så ligger sneen der. Planen må laves om, vi har ikke snesko med og vi vil gerne have varme også om natten!
Heldigvis kon tiden så! Der var skiltet til Giganterne lige foran os. Grant, amerikanernes juletræ, Oregon, Californien, de 2 søstre, og mange andre store og små giganter, der i al slags vejr og klima har overværet Tidens gang deroppe i 2000 meters højde.
Overvældende!!
Vi kører tilbage ca 30 km til forsommeren og ca. 20 grader her ved 20 tiden. Vi booker os ind på en rigtig RV park med rigtige fulltimere.

Andres har lagt nogle rigtig gode foto ud på hans hjemmeside:
andreas hjemmeside

Det måtte blive til endnu en dag i Yosemite.
Tidlig afsted, da vi satsede på også at kunne overnatte i dalen, tæt ved det hele.
Det gælder om at være tidligt ved campground reservationen og sikre sig en plads blandt de få ledige, first come ….
Vi var heldige, der var en ledig plads på North Pine campground. Meget omhyggelig information om faren for bjørne og alle de forholdsregler vi skal gøre med alle vore fødevarer. Det blev oplyst at der i år havde været 21 tilfælde med hændelser på campingpladserne her i dalen!
Pladsen vi ligger på er utrolig med de store granitskulpturer, der rejser sig, vandets konstante brusen, de store pinjetræer der rejser sig højt op og det skarpe sollys, der blinker ned og konstant ændrer skyggerne. Duftene er særlige og man fornemmer også en luft med mere ilt?
Frokosten bliver hurtigt klaret for hiken trækker i os, vi må op langs vandfaldet.
Vernal Fall er vores valg denne dag. Det er jo tidligt forår herinde. Vi oplevede frostgrader i nat og kunne se på toppen af Yosemite Fall at der var store områder hvor vandstrålerne havde dannet is.
Men her ved 12 tiden er der ca. 20 grader i skyggen og i solen? Så vi håber vi kan komme op til toppen af Vernal.
Det er storslået at vandre her, der er mange andre på stien, men ikke så mange så det er for meget. Pludselig ser vi en stor spætte, acorn woodpecker – der helt uforstyret af os hakker løs på en træstamme, det går stejlt opad, vi skal op til 1450 m fra 1225, udsigten er flot så det går bare afsted. En squirrel – egern, har sat sig på en stor sten ved et vistapunkt og bliver forgrundfigur på mange foto denne dag. Pludselig er der skilte Closed Way! Men folk forsætter og nogle fortæller at det kun var i morges at det gjalt nu har solen haft magt til at smelte isen.
Vi nærmer os toppen vanddampene bliver snart til regnvejr. Nu er vi der og i sår tet fra det omkring 300 feet fald danner der sig hele tiden regnbuer. Folk står betaget i støvregnen og lader sig drage ind i naturens storhed. Nedstigningen foregår i et helt andet tempo og næsten nede holder vi en fin pause ved en bro over creeken.
Mætte holder vi pause ved camperen, laver tidlig aftensmad, som vi kan sidde udenfor og nyde mens solen langsomt skifter farve og røgen fra de mange bål stiger op. Det er nu tid til en lille aftenhike, der kommer en lille flok muledeer forbi og endnu en Grey squirrel lader sig fotografere, og Half Domen er flot i det røde aftenlys – Yosemite er et magisk sted.
Vi må dog videre og planlægger nu at komme til Kings Canyon.