Kategori: Norge 2024

Hurra! Solen skinnede, da vi stod op, og vi havde planlagt en bustur ud til komponisten Edvard Griegs hjem, Troldhaugen, i udkanten af Bergen.

Først måtte vi finde en betalingsapp til deres trafiksystem. Det var nemt nok – man betaler 24 norske kroner som senior, og billetten er gyldig i 90 minutter. Den skal kun vises ved kontrol og ikke ved ind- eller udstigning. Dernæst skulle vi finde en app, der kunne vise den bedste forbindelse til det sted, vi skulle hen. Den fungerede også perfekt.

Vi nød den lange tur på omkring en time med to gode busser, linje 4 og 20 – naturligvis elektriske – som kørte roligt afsted. Første del af turen gik gennem det gamle Bergen med de fine træhuse, og snart dukkede store villaer op. Herefter kom de nye moderne boligkvarterer til syne. Det er tydeligt, at der er investeret solidt og dygtigt i området. Der er ingen tegn på slum; der er tilsyneladende god plads omkring kvartererne, og da vi stod af, så vi også et veletableret gang- og cykelstisystem. Nordmændene kører hovedsageligt i elbiler, og støjniveauet er lavt, selv ved motorvejen, der omkranser byen.

Vi fandt let frem til Troldhaugen og glædede os over vores medlemskab af Louisiana – den gav gratis entre. Først en god kop kaffe inden besøget med fremvisning og besøg i villaen, der rummer en fantastik historie.

Edvard Grieg, en af Norges mest berømte komponister, boede sammen med sin hustru Nina på Troldhaugen, deres hjem i udkanten af Bergen, fra 1885 til sin død i 1907. Troldhaugen var ikke kun et privat hjem, men også et kreativt tilflugtssted, hvor Grieg komponerede mange af sine mest kendte værker. Grieg og Nina holdt ofte selskaber, hvor kunstnere og musikere mødtes, hvilket gjorde Troldhaugen til et kulturelt centrum.

Griegs tilstedeværelse og virke på Troldhaugen har haft en varig betydning for Bergen. Byen blev kendt som et kulturelt fyrtårn i Norden, og Griegs musik har spillet en central rolle i at formidle norsk kultur og identitet til resten af verden. For os besøgende er Troldhaugen en fascinerende rejse tilbage i tiden, hvor vi kan opleve, hvordan Grieg levede og arbejdede, og forstå den dybe forbindelse mellem hans musik og den norske natur og kultur. Grieg er kendt for flere ikoniske værker, herunder:

• “Peer Gynt Suite” – Især stykkerne “Morgenstemning” og “I Dovregubbens Hal” er meget populære og ofte opført.
• “Klaverkoncert i a-mol” – En af hans mest kendte klaverkoncerter, der er blevet en fast del af det klassiske repertoire.
• “Lyriske stykker” – En samling af klaverstykker, der viser Griegs evne til at skabe stemningsfulde og melodiske kompositioner.
• “Holbergsuite” – Oprindeligt skrevet for klaver, senere orkestreret, inspireret af barokmusikken og skrevet til minde om Ludvig Holberg.

Edvard Griegs musikalske verden er fyldt med eventyr, trolde og den magiske tiltrækning fra den norske natur. Hans værker som “Peer Gynt Suite” bringer lytteren ind i en verden af mytologi og folketro, hvor naturens mystik og kraft spiller en central rolle. Grieg selv, sammen med sin hustru Nina, var ikke høje af statur og kunne minde om hobbitter – små af vækst, men store i ånd. Denne parallel understreger, hvordan deres liv på Troldhaugen var en del af den eventyrlige atmosfære, der også prægede hans musik. Hjemmet ved fjorden, omgivet af skov og fjelde, gav inspiration til mange af Griegs kompositioner og afspejlede den tryllebindende natur, som han ofte skildrede i sine værker.

I dag er Troldhaugen blevet et kultursted, der rummer Griegs villa, hans lille komponisthytte, hvor han fandt inspiration fra fjeldet, samt en imponerende koncertsal med en fantastisk udsigt over naturen, der inspirerede så mange af hans værker. Selvom Edvard og Nina Grieg havde et nært og kærligt ægteskab, fik de desværre kun et barn. Deres eneste barn, en datter ved navn Alexandra, døde dog som spæd. Trods denne sorg skabte de et hjem på Troldhaugen, der blev fyldt med musik, kunst og besøg fra kulturpersonligheder, hvilket har efterladt en varig arv, som stadig fejres i dag.

Vi nød stemningen og historiens sus, men holdt også øje med vejrudviklingen. Fra klokken 14 var der varslet kraftig regn, så vi begav os tilbage til centrum, inden den kraftige vind og regn ramte byen.
Her kunne vi fortsætte vores opdagelser indendørs på det store kunstmuseum, KODE, hvor vores billet også gav gratis adgang. Nu var Edvard Munch i centrum, sammen med de mange kunstnere, der prægede tiden fra 1850 til 1950. Edvard Munchs vigtigste læremester var Christian Krohg, og han er stærkt repræsenteret. De imponerende malerier gav virkelig noget at tænke over.

Her til aften bryder solen igen igennem, og vi glæder os over at have oplevet den unikke stemning i Bergen og byens regnvejrs sjæl, som præger byen med de 7 fjelde.

Nu går turen med tog og bus opad til Finse, som ligger 1222 meter over havet, med temperaturer omkring frysepunktet.
Det bliver en spændende oplevelse!

En regnvejrsdag i Bergen kan være stemningsfuld. 

Byens karakteristiske vejr med tunge, grå skyer hænger lavt over de omkransende fjelde, mens regnen stille drypper ned og forvandler brostenene i byens gader til blanke spejle. 

Regnen har en egen charme i Bergen, og den virker nærmest som en del af byens sjæl kan man forstå på folk man møder.

Vi starter dagen med at besøge Bergenhus Festning, hvor den gamle stenborg står ved havnen, omgivet af det grønne græs, der står i stærk kontrast til den grå himmel. 

Derefter slentrer vi hen mod Bryggen, hvor de gamle, farverige træhuse står på række langs den regnvåde kaj.
Der er noget magisk over disse huse, der har set så meget gennem århundrederne, og regnen tilføjer blot til den autentiske stemning. De knirkende trægulve og duften af gammelt træ giver en følelse af at træde ind i en anden tid. 

Bryggen er et af byens mest ikoniske og historisk betydningsfulde områder. Bryggen, som også kaldes Tyskebryggen, stammer fra det 12. århundrede og blev etableret som et vigtigt handelsområde af hanseatene, en sammenslutning af tyske handelsmænd, der dominerede handlen i Nord- og Østersøområdet i middelalderen.

I århundreder fungerede Bryggen som et handelscentrum, især for fisk og korn, og blev præget af de karakteristiske træbygninger, der i dag er blevet et symbol på Bergen. Disse bygninger blev oprindeligt brugt som lagre og handelsboder og er flere gange blevet genopbygget efter brande, men de har bevaret deres middelalderlige struktur og charme.

I 1979 blev Bryggen optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et eksempel på en nordeuropæisk handelsbebyggelse fra middelalderen.

Vi får en god lang snak med en ekspedient i museumbutikken, som ikke har så travlt. Hun fortæller om stedets fantastiske historie, der går mange hundrede år tilbage, hun nævner at de mange tyskere, der kom her til Bergen ikke måtte have deres piger med, da de ikke ville have at de bosatte sig i Norge. Dette var en del af en politik, der skulle sikre, at de hanseatiske købmænd forblev midlertidige gæster og ikke blev en permanent befolkning i Norge. Hanseaterne var kun tilladt at bo og arbejde i visse områder, og de var underlagt egne regler og love, som blev håndhævet af deres egne myndigheder i Tyskland.

Vi fandt også en hyggelig cafe i et af de gamle hus, hvor man kunne sidde og nyde stemningen.

Vi måtte lige forbi de store pladser og små gader i midten af den gamle bydel.

For at få lidt varme og tørre tøjet, besøger vi Litteraturhuset for en hyggelig frokost. Her er det let blot nyde et velsmagende måltid i selskab med de andre gæster, der søger tilflugt fra regnen. Stemningen er afslappet og interesant for os at finde sådan en fin boghandel.

Efter frokosten går turen videre i  Staalesens fodspor, hvor vi følger i den kendte forfatters litterære rute.
Gennem Nordnes, bydelen med de smalle gader og gamle træhuse, føler man nærmest, at man er en del af en af hans krimier og hans detektiv Varg Veum. Regnen gør gaderne tomme og tyste, og det er som jeg husker det i nogle af hans bøger.

Vi slutter eftermiddagen ved havnen, hvor vi finder et af Staalesen’s stamsteder, Bien Basaren restaurant, her kan man mellem 16 og 18 smage på en klassisk plukkfisk. Retten, lavet af torsk, kartofler og løg, er fint måltid på en regnvejrsdag som denne, vil Staalesen mene. 

Vi nøjes dog med kaffe og kanelkage i en afdeling i bygningen, som nu er en Starbucks cafe og mindes vores første møde med caféen i Seattle i år 2000. 
vi kom da også forbi stedet, hvor der sælges de helt rigtige ting til regnvejrsdage i Bergen.

Hjemme i lejligheden kan vi se at det er blevet til 8 km i let regnvejr og nu kan vi hvile vores fødder lidt.

Området vi bor i, hedder Bergenshus og er et centralt område i Bergen. Her findes nogle af byens ældste og mest historiske steder, og området bærer en århundreder gammel, rig kulturarv, herunder Bergenshus fæstning og de berømte træhuse ved havnen fra Hansestadtiden. Området strækker sig langs Vågen, som er Bergens havneområde, og det er populært blandt de lokale med sine charmerende træhuse, smalle gader, museer og andre kulturelle seværdigheder. Boligområdet, hvor vi bor, bliver nænsomt moderniseret og fremstår meget fint, med respekt for den historiske karakter og charme.

Vi stod tidligt op da vejrudsigten lover meget regn. Så en fin fjeldtur venter.

Den starter med Fløybanen er en populær kabelbane i Bergen, som forbinder byens centrum med toppen af Fløyfjellet, et af Bergens syv fjelde. Banen blev åbnet i 1918 og har siden været en af byens største turistattraktioner. Turen tager cirka 5-8 minutter og giver passagererne en fin udsigt over Bergen, fjorden og de omkringliggende fjelde. På toppen af Fløyen er der flere vandrestier, en restaurant, og aktiviteter for både børn og voksne, hvilket gør det til et yndet udflugtsmål for både turister og lokale.

Vi begav os ud på en vandretur op på Barfjeldet, en stigning på over 375 meter. Ruten fandt vi hurtigt, og dermed startede en utrolig smuk tur opad. Desværre var blåbærrene allerede plukket – vi fandt kun tre. Der var en del mennesker på stien, men ikke overfyldt; nogle løb, andre cyklede, og mange vandrede ligesom os. Vi nød turen op gennem skoven og nåede et par timer senere til Barfjeldet i 550 meters højde. Her blev stierne pludselig mindre tydelige, og markeringen af ruten bestod nu af varder. Toppen hedder Blåmanen.

Terrænet blev mere udfordrende med fugtige områder og stejle op- og nedture. Vi huskede fjeldregel nr. 8: “Det er ingen skam å snu.” Det gjorde vi, og vandrede tilbage ad samme vej, indtil vi snart var tilbage ved udgangspunktet. I alt tilbagelagde vi 10,3 kilometer og næsten 400 højdemeter. En sandwich og lidt vand gjorde godt, inden vi tog Fløybanen ned og lykkedes med at undgå regnvejret.

i lejligheden var det tid til en velfortjent, synes vi, eftermiddagslur.

Her til aften venter vi kraftigt regnvejr.

Bergen er berømt for sin regn, og det er faktisk en af de vådeste byer i Europa. Byen ligger mellem syv fjelde, hvilket bidrager til det ofte fugtige klima. Regnvejret er en fast følgesvend i Bergen, og det siges, at det regner her omkring 200 dage om året. Selvom det kan være udfordrende, har indbyggerne vænnet sig til det og siger ofte, at “der findes ikke dårligt vejr, kun dårligt tøj.” Regnvejret giver også byen sin karakteristiske grønne natur, og det skaber en særlig stemning i de brostensbelagte gader og historiske områder. Bergens regn har næsten opnået en slags legendarisk status, og det er en integreret del af byens identitet. Det kommer vi til at opleve i morgen over 50 mm loves der og temperaturen falder til 10 grader. Men vi er forberedte med godt tøj.

Vi ankom til Bergen klokken 19:10 efter en helt fantastisk rejse gennem et utroligt landskab, der forandrede sig uventet hvert minut. Det er noget, der simpelthen skal opleves. Nu skulle vi finde lejligheden i det historiske Bergenhus-kvarter, men først måtte vi finde et sted at spise.

Vi endte på Streetfood-området ved Bryggen, og det var heldigt, at der findes noget så praktisk som Streetfood. Vi nød en virkelig lækker paella, mens solens sidste stråler gled over Bergen. Det er lørdag aften, byen er i feststemning, og temperaturen er behagelige 22 grader.
Imorgen vil vi så gå på opdagelse i Bergen.

Vores togrejse fra Roskilde til Göteborg en varm septemberdag var en smuk og afslappende oplevelse, hvor vi bevægede os gennem både by og land med en vidunderlig udsigt over det sydsvenske landskab. Solen skinnede, og langs kysten kunne vi se mange mennesker nyde dagen ved strandene.

Vi ankom præcis til tiden i Göteborg, men opdagede straks, at toget til Oslo var aflyst. Der blev lovet mere information, men det kom ikke med det samme. Vi blev i stedet henvist til busudgang nr. 26, hvor vi stod uden klare beskeder. Man forsøgte at finde en bus, der kunne køre os til Trollhättan, men hvornår den ville ankomme, vidste ingen. Vi blev bedt om at være tålmodige. Nogle passagerer havde ventet siden klokken 12 og vidste heller ikke noget om årsagen til aflysningen.

Selvom jeg forsøgte at være tålmodig, gik jeg alligevel rundt for at finde mere information. Der var mange busassistenter til stede, men de kunne kun gentage, at de ikke vidste noget. Efterhånden fik jeg dog lidt indsigt i, hvad der havde forårsaget forsinkelsen: Ved 12-tiden var en køreledning faldet ned i nærheden af Göteborg, og på Sveriges jernbanenet stod der, at der ikke ville køre tog til Oslo resten af dagen.

Men så fik jeg øje på afgangstavlen, hvor der nu stod, at der ville gå et tog mod Oslo klokken 16:08 fra spor 4. Der kom ingen meldinger fra personalet eller over højtalerne, men rygtet spredte sig hurtigt, og folk begyndte at samles omkring toget. Klokken 16:30 kørte vi afsted mod Trollhättan og Oslo, og i det flotte vejr gled vi hurtigt gennem landskabet. Vi ville ankomme til Oslo omkring klokken 20:30.

Alt endte godt.