Kategori: Marokko 2025

Vi har haft nogle dejlige dage i Essaouira. Vi boede i en fin RIAD midt i Medinaen og fik lært en del om det tætte liv, som folk lever her, midt mellem masser af mennesker, katte og hunde.

Ved 10-tiden startede vi bilen og begav os mod Marrakech lufthavn og Budget biludlejning. En tur beregnet til 3 timer. Turen gik lige ud ad landevejen, gennem et skiftende landskab med øde, stenede områder, hvor de lave buske kæmpede mod den tørre jord og den stærke sol. Indimellem dukkede små landsbyer op med deres lerfarvede huse, travle markeder og folk, der solgte frugt, keramik og håndværk ved vejkanten. Vi passerede også lidt større byer, hvor gadelivet blev tættere, og duften af krydderier og nystegt brød blandedes med lyden af scootere og menneskestemmer.

Senere på turen ændrede landskabet sig, og vi kørte gennem frodigere områder med rækker af oliventræer, der strakte sig langs vejen i præcise mønstre. De sølvgrønne blade glimtede i solen, og træernes krogede stammer vidnede om deres robusthed i det varme, tørre klima. I disse områder så vi også olivenpresserier, hvor store beholdere stod klar til at modtage årets høst. Udsigten blev ledsaget af Atlasbjergenes blågrå silhuetter i det fjerne og de karakteristiske argantræer, der spredte sig i klaser over bakkerne.

Vi holdt kun en lille pause undervejs på en benzinstation og fik tanket 6 liter diesel til 45 kr. Ja, det er prisen her. Det gik helt fint med at aflevere bilen, og vi havde allerede talt med folkene i den RIAD, vi nu skulle bo i, Riad le Jardin de Mina. Snart efter kom en taxa, og vi aftalte prisen.

Chaufføren var ikke helt klar over, hvor stedet lå, men vi kunne hjælpe lidt med vores kort. Marrakech er et hektisk sted, fik vi hurtigt indtrykket af. Han måtte kun køre et kort stykke ind i medinaen, men så stod en ung mand klar til at tage imod bagagen og vise os vejen videre gennem små snævre gader og et godt stykke ind i medinaens labyrint.

Her er stille, og vi fik hurtigt kontakt med folkene i RIAD’en, der straks bød på myntete og venligt fortalte om stedet.

Det er et lille sted med kun seks værelser og en flot udsigt fra tagterrassen. Det er interessant at bo sådan et sted, hvor kontrasten til det livlige gadeliv udenfor bliver så tydelig.

Vi var blevet lidt sultne og gik derfor på opdagelse i et inferno af bil- og knallertlarm. Vi fandt snart en venlig mand i et turiststed, der heldigvis havde et bykort, vi kunne købe, og som fortalte os om vigtige steder i byen. Han anviste også et godt spisested med en tagterrasse, hvor vi fik stillet sulten med udsigt over byens hektiske liv.

Derefter oplevede vi endnu mere, da en anden venlig mand viste os hen til berberområdet i medinaen.

Det er fantastisk, hvad der kan købes her – alt fra håndlavede tæpper og smykker til krydderier, lædervarer og farverige tekstiler.

Vi kom derefter ned til den store plads, hvor menneskemylderet, de mange boder og gadeartister skabte en intens stemning. Her fandt vi et godt sted at spise aftensmad med udsigt fra taget, hvor vi kunne nyde solnedgangen over byen.

Stemningen og indtrykkene er pulserende, og nu skal vi hvile aftenen ud med en god kop kaffe. Der kommer mere om selve Marrakech i morgen – indtrykkene skal lige fordøjes.

Det var dejligt varmt vejr i dag, så vi besluttede os for at køre en tur ned til surferstedet ved Cap Sim. Inden da blev vi dog fristet til at besøge Coopérative Marjana, som ligger 25 kilometer øst for Essaouira. Det er et kvindekollektiv, der åbnede i 2005, med fokus på produktion af arganolie.

Vi blev venligt budt velkommen af en ung pige, der straks viste os rundt og fortalte om stedets arbejde med argannødderne. Vi så kvinderne sidde i små grupper og knække de hårde nødder med sten, en proces der kræver både præcision og tålmodighed. Derefter så vi, hvordan de pressede olien ud af de knuste kerner.

Vi lærte om forskellen på kulinarisk og kosmetisk arganolie. Den kulinariske olie ristes let før presning, hvilket giver den en nøddeagtig smag, mens den kosmetiske olie presses kold og bruges til hud og hårpleje.

Argantræet, som olien stammer fra, er et unikt træ, der kun vokser i det sydvestlige Marokko. Det er ekstremt modstandsdygtigt over for tørke og har dybe rødder, der hjælper med at forhindre jorderosion. Træet spiller en vigtig rolle i det lokale økosystem og er samtidig en vigtig indtægtskilde for mange marokkanske kvinder.

Turen sluttede i den lille butik, hvor vi smagte på amlou—en lækker marokkansk specialitet lavet af ristede mandler, honning og arganolie—serveret med frisk brød. Priserne i butikken er ikke små, og vi kom til at sammenligne dem med Thy Whisky—forskellen var ikke stor. Kvalitet koster.

Efter besøget kørte vi sydpå til surferstedet ved Cap Sim. På vejen kom vi forbi den lille by Diabat, som er kendt for sin forbindelse til Jimi Hendrix. Det siges, at Hendrix besøgte området i 1969, og at landsbyens afslappede stemning og de omkringliggende ruiner inspirerede ham. Selvom mange af historierne om hans ophold her er omgærdet af myter, lever de stadig.

Vi parkerede i en lille landsby med en enkelt butik, hvor vi handlede lidt til frokost. Vi nød friskpresset appelsinjuice on the rocks, som var dejligt forfriskende i varmen. Herefter begav vi os ad støvede stier ned mod de store bølger.

Ved kysten fandt vi et spændende mødested for surferfolket, der med en vis indforstået ro sad og kiggede ud på havet. Der blev diskret udvekslet kommentarer om bølgernes kvalitet og de mange surfere, der boltrede sig i det brusende vand. Atmosfæren var afslappet og præget af en særlig rytme, hvor tidevand og vind satte dagsordenen. Cap Sim er kendt for sine kraftige bølger og konstante vinde, hvilket gør det til et populært spot for både erfarne surfere og nybegyndere, der søger eventyr på havet.

På vej tilbage mod bilen fik vi mulighed for at se nogle virkelig gamle argantræer. Deres krogede stammer og knudrede grene vidnede om århundreders overlevelse i det barske klima. 

Fin dag fyldt med indtryk fra både land og hav.

Nu venter den sidste aften her Essaouira, som har været så fint et besøg.

Det har igen været en rolig og fin dag her i medinaen.

Der er snart håndbold kamp så i dag kommer der blot fine foto. Og Danmark vandt 32 – 26 så sejt. Så det mens solen gik ned over havet.

På denne tur til Marokko får vi mange nye indtryk. Den første af al tings fest kan man nok sige. Vi lærer meget.

Først lidt om medinanens historie her i  Essaouiras,. Essaouira er optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af flere vigtige faktorer:

1. Unik byplanlægning: Byen er et fremragende eksempel på en befæstet by fra det 18. århundrede, hvor europæisk militærarkitektur er smukt integreret med nordafrikanske traditioner. Den blev planlagt af den franske ingeniør Théodore Cornut med inspiration fra europæiske fæstningsværker.
2. Kulturel udveksling: Essaouira har historisk været et knudepunkt for handel mellem Afrika, Europa og resten af verden. Byen afspejler en harmonisk sameksistens mellem forskellige kulturer, herunder arabisk, berberisk, jødisk og europæisk indflydelse.
3. Arkitektonisk integritet: Byens hvidkalkede huse med blå detaljer, smalle gader og velbevarede befæstninger langs kysten bidrager til dens autentiske og historiske atmosfære.
4. Historisk betydning som handelscenter: Essaouira var en vigtig havneby, især for eksport af varer som krydderier, tekstiler og ædle metaller, hvilket gjorde den til et strategisk økonomisk centrum i regionen.

Alt dette gør Essaouira til et godt eksempel på samspillet mellem byudvikling, kulturarv og global historie.

Vi starter selvfølgelig dagen ved hovedindgangen  Bab Marrakech og straks bliver vi tiltrukket af et stort område, hvor mange små håndværker værksteder er i gang med dagens arbejde. Vi får en lang snak med en smykkesmed der ved meget om Danmark og han er meget nysgerrig på den grønlandske historie. Og særligt hvad der dog sker nu. Derpå får vi en snak med nogle snedkere, der laver flotte ting af thujatræ. Det er svært at løsrive sig- det er spændende at med engagerede folk.

Medinanen er opbygget med lange lige smalle gader og opdelt i kvarterer med endnu smallere stræder, som man nemt bliver glemt i. De forskellige håndværkere og butikker har deres særlige områder, vi dufter os snart frem til området med fisk og friske slagter varer. Der er områder med kraftige dufte af krydderier. Man bliver godt og behagelig overrasket, heldigvis finder vi en mindre plads, hvor mange sidder og nyder frokost og snakken går. Vi får også den lokale the samt oliven og snaks.

Der sker meget på sådan en plads, der er også musikere og gadehalløj.

Vi forsætter op mod havet og det gamle jødiske kvarter. Mellah.

Derpå kommer vi op til Skala de la Ville – Bymuren med Kanoner, hvor mange mødes for at tage familiefotos med udsigten til havet. 

Nu er det frokost tid og vi finder et herligt sted til en dejlig avokado salat med rejer. Det trængte vi til.   

Så ventede dages ekstra fine oplevelse i Rue Chbanat – Uldvævernes Gade. Her fik vi en lang snak i en lille værksted, hvor den lidt ældre ejer fortalte engageret om hans tekstil værksted og Kirsten kunne beundre syarbejde som en ansat udførte. Skrædderen vidste også meget om Danmark, da han havde samarbejdet med en kvindelig dansk designer. Det var han meget vigtig at fortælle os om hans bekymring for den digitale udvikling. Der blev ikke længere uddannet nye skræddere og hvem skulle så klare håndværket?

Ja et godt spørgsmål.

Vi fandt nu ned til  den store plads ved havnen og kunne nu mættede af oplevelser nyde kaffen og lade tankerne flyde en times tid.

Til aften havde vi besluttet at gå ud langs den sydlige strand og finde et madsted, for at kunne nyde en flot solnedgang. 

Nu er vi lidt trætte og er spændte på næste dags oplevelser.

Vi har virkelig nydt dagene i Auberge de Muflon, hvor vi har mødt meget venlige og imødekommende mennesker. Selvom ikke alle talte meget engelsk, har de på alle måder gjort deres bedste for at få en god snak med os. De er stolte af deres land og fortæller ofte, hvor glade de er for at få besøg.

Her til morgen var det koldt – lige over frysepunktet – og der lå is på bilen. Men solen skinnede, og vi vidste, at der ventede os omkring 20 graders varme ved kysten i Essaouira. Det blev en lang tur på lidt mere end fire timer.

Netop da vi kørte op til passet fra Ouirgane, fik vi et flot blik ud over Atlasbjergene. Der var faldet nysne, og det lyste landskabet op i en skarp kontrast til de tørre, røde og gule nuancer længere nede i dalene.

Efterhånden som vi bevægede os væk fra bjergene, bredte de øde, åbne vidder sig foran os.

Det, der betog os mest, var dog synet af mennesker, der vandrede alene langs de lange landeveje, omgivet af stilhed og uendelige horisonter. Mange går tror vi langs vejene for at klare deres daglige ærinder – måske for at handle, besøge familie eller tage til moskeen, da små bysamfund ofte kun har de mest nødvendige butikker. Andre er på vej til deres marker eller en vandkilde, da landbrug og dyrehold stadig er en vigtig del af livet i disse områder.

Herude på de øde strækninger, men især omkring små bysamfund, var der en del hastighedskontrol og bilkontroller. Politiet stod ved vejsiden og stoppede biler til kontrol, hvilket vidner om en fast rutine i trafikken. Vi kørte roligt og oplevede ingen problemer, men det var tydeligt, at fartgrænserne blev taget alvorligt. Vores gps advarede også om disse kontroller.

Vi gjorde holdt ved et travlt vejkryds, hvor en summende livlighed udfoldede sig. Folk kom og gik, knallerter snoede sig mellem muldyr, og små boder i primitive huse dannede rammen om et lokalt handelsliv. Atmosfæren var rolig og venlig – en blanding af mennesker, der handlede, talte sammen og bevægede sig rundt i et afslappet tempo.

Da vi ankom til Essaouira, blev vi straks mødt af hjælpsomme unge mennesker, der venligt spurgte til vores Riad. De forsikrede os om, at de kunne skaffe en sikker parkeringsplads til os i fire dage for 140 kr. og lovede at holde øje med bilen både nat og dag. Hotellet bekræftede, at det var en sikker løsning, så vi kunne trygt overlade bilen i deres hænder.

Nu bor vi midt i medinaen i en traditionel riad. Vores værelse ligger i stueetagen, mens morgenmaden serveres øverst oppe, hvorfra vi har en utrolig fin udsigt over byens tage og ud mod Atlanterhavets friske bølger. Sikke en afslutning på en dag fyldt med kontraster – fra sneklædte bjergtoppe over lange øde strækninger til en pulserende kystby fuld af liv og historie.