Det måtte blive til endnu en dag i Yosemite.
Tidlig afsted, da vi satsede på også at kunne overnatte i dalen, tæt ved det hele.
Det gælder om at være tidligt ved campground reservationen og sikre sig en plads blandt de få ledige, first come ….
Vi var heldige, der var en ledig plads på North Pine campground. Meget omhyggelig information om faren for bjørne og alle de forholdsregler vi skal gøre med alle vore fødevarer. Det blev oplyst at der i år havde været 21 tilfælde med hændelser på campingpladserne her i dalen!
Pladsen vi ligger på er utrolig med de store granitskulpturer, der rejser sig, vandets konstante brusen, de store pinjetræer der rejser sig højt op og det skarpe sollys, der blinker ned og konstant ændrer skyggerne. Duftene er særlige og man fornemmer også en luft med mere ilt?
Frokosten bliver hurtigt klaret for hiken trækker i os, vi må op langs vandfaldet.
Vernal Fall er vores valg denne dag. Det er jo tidligt forår herinde. Vi oplevede frostgrader i nat og kunne se på toppen af Yosemite Fall at der var store områder hvor vandstrålerne havde dannet is.
Men her ved 12 tiden er der ca. 20 grader i skyggen og i solen? Så vi håber vi kan komme op til toppen af Vernal.
Det er storslået at vandre her, der er mange andre på stien, men ikke så mange så det er for meget. Pludselig ser vi en stor spætte, acorn woodpecker – der helt uforstyret af os hakker løs på en træstamme, det går stejlt opad, vi skal op til 1450 m fra 1225, udsigten er flot så det går bare afsted. En squirrel – egern, har sat sig på en stor sten ved et vistapunkt og bliver forgrundfigur på mange foto denne dag. Pludselig er der skilte Closed Way! Men folk forsætter og nogle fortæller at det kun var i morges at det gjalt nu har solen haft magt til at smelte isen.
Vi nærmer os toppen vanddampene bliver snart til regnvejr. Nu er vi der og i sår tet fra det omkring 300 feet fald danner der sig hele tiden regnbuer. Folk står betaget i støvregnen og lader sig drage ind i naturens storhed. Nedstigningen foregår i et helt andet tempo og næsten nede holder vi en fin pause ved en bro over creeken.
Mætte holder vi pause ved camperen, laver tidlig aftensmad, som vi kan sidde udenfor og nyde mens solen langsomt skifter farve og røgen fra de mange bål stiger op. Det er nu tid til en lille aftenhike, der kommer en lille flok muledeer forbi og endnu en Grey squirrel lader sig fotografere, og Half Domen er flot i det røde aftenlys – Yosemite er et magisk sted.
Vi må dog videre og planlægger nu at komme til Kings Canyon.