Vi har virkelig nydt dagene i Auberge de Muflon, hvor vi har mødt meget venlige og imødekommende mennesker. Selvom ikke alle talte meget engelsk, har de på alle måder gjort deres bedste for at få en god snak med os. De er stolte af deres land og fortæller ofte, hvor glade de er for at få besøg.
Her til morgen var det koldt – lige over frysepunktet – og der lå is på bilen. Men solen skinnede, og vi vidste, at der ventede os omkring 20 graders varme ved kysten i Essaouira. Det blev en lang tur på lidt mere end fire timer.
Netop da vi kørte op til passet fra Ouirgane, fik vi et flot blik ud over Atlasbjergene. Der var faldet nysne, og det lyste landskabet op i en skarp kontrast til de tørre, røde og gule nuancer længere nede i dalene.
Efterhånden som vi bevægede os væk fra bjergene, bredte de øde, åbne vidder sig foran os.
Det, der betog os mest, var dog synet af mennesker, der vandrede alene langs de lange landeveje, omgivet af stilhed og uendelige horisonter. Mange går tror vi langs vejene for at klare deres daglige ærinder – måske for at handle, besøge familie eller tage til moskeen, da små bysamfund ofte kun har de mest nødvendige butikker. Andre er på vej til deres marker eller en vandkilde, da landbrug og dyrehold stadig er en vigtig del af livet i disse områder.
Herude på de øde strækninger, men især omkring små bysamfund, var der en del hastighedskontrol og bilkontroller. Politiet stod ved vejsiden og stoppede biler til kontrol, hvilket vidner om en fast rutine i trafikken. Vi kørte roligt og oplevede ingen problemer, men det var tydeligt, at fartgrænserne blev taget alvorligt. Vores gps advarede også om disse kontroller.
Vi gjorde holdt ved et travlt vejkryds, hvor en summende livlighed udfoldede sig. Folk kom og gik, knallerter snoede sig mellem muldyr, og små boder i primitive huse dannede rammen om et lokalt handelsliv. Atmosfæren var rolig og venlig – en blanding af mennesker, der handlede, talte sammen og bevægede sig rundt i et afslappet tempo.
Da vi ankom til Essaouira, blev vi straks mødt af hjælpsomme unge mennesker, der venligt spurgte til vores Riad. De forsikrede os om, at de kunne skaffe en sikker parkeringsplads til os i fire dage for 140 kr. og lovede at holde øje med bilen både nat og dag. Hotellet bekræftede, at det var en sikker løsning, så vi kunne trygt overlade bilen i deres hænder.
Nu bor vi midt i medinaen i en traditionel riad. Vores værelse ligger i stueetagen, mens morgenmaden serveres øverst oppe, hvorfra vi har en utrolig fin udsigt over byens tage og ud mod Atlanterhavets friske bølger. Sikke en afslutning på en dag fyldt med kontraster – fra sneklædte bjergtoppe over lange øde strækninger til en pulserende kystby fuld af liv og historie.
