En herlig dag i Medinaen.

På denne tur til Marokko får vi mange nye indtryk. Den første af al tings fest kan man nok sige. Vi lærer meget.

Først lidt om medinanens historie her i  Essaouiras,. Essaouira er optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af flere vigtige faktorer:

  1. Unik byplanlægning: Byen er et fremragende eksempel på en befæstet by fra det 18. århundrede, hvor europæisk militærarkitektur er smukt integreret med nordafrikanske traditioner. Den blev planlagt af den franske ingeniør Théodore Cornut med inspiration fra europæiske fæstningsværker.
  2. Kulturel udveksling: Essaouira har historisk været et knudepunkt for handel mellem Afrika, Europa og resten af verden. Byen afspejler en harmonisk sameksistens mellem forskellige kulturer, herunder arabisk, berberisk, jødisk og europæisk indflydelse.
  3. Arkitektonisk integritet: Byens hvidkalkede huse med blå detaljer, smalle gader og velbevarede befæstninger langs kysten bidrager til dens autentiske og historiske atmosfære.
  4. Historisk betydning som handelscenter: Essaouira var en vigtig havneby, især for eksport af varer som krydderier, tekstiler og ædle metaller, hvilket gjorde den til et strategisk økonomisk centrum i regionen.

Alt dette gør Essaouira til et godt eksempel på samspillet mellem byudvikling, kulturarv og global historie.

Vi starter selvfølgelig dagen ved hovedindgangen  Bab Marrakech og straks bliver vi tiltrukket af et stort område, hvor mange små håndværker værksteder er i gang med dagens arbejde. Vi får en lang snak med en smykkesmed der ved meget om Danmark og han er meget nysgerrig på den grønlandske historie. Og særligt hvad der dog sker nu. Derpå får vi en snak med nogle snedkere, der laver flotte ting af thujatræ. Det er svært at løsrive sig- det er spændende at med engagerede folk.

Medinanen er opbygget med lange lige smalle gader og opdelt i kvarterer med endnu smallere stræder, som man nemt bliver glemt i. De forskellige håndværkere og butikker har deres særlige områder, vi dufter os snart frem til området med fisk og friske slagter varer. Der er områder med kraftige dufte af krydderier. Man bliver godt og behagelig overrasket, heldigvis finder vi en mindre plads, hvor mange sidder og nyder frokost og snakken går. Vi får også den lokale the samt oliven og snaks.

Der sker meget på sådan en plads, der er også musikere og gadehalløj.

Vi forsætter op mod havet og det gamle jødiske kvarter. Mellah.

Derpå kommer vi op til Skala de la Ville – Bymuren med Kanoner, hvor mange mødes for at tage familiefotos med udsigten til havet. 

Nu er det frokost tid og vi finder et herligt sted til en dejlig avokado salat med rejer. Det trængte vi til.   

Så ventede dages ekstra fine oplevelse i Rue Chbanat – Uldvævernes Gade. Her fik vi en lang snak i en lille værksted, hvor den lidt ældre ejer fortalte engageret om hans tekstil værksted og Kirsten kunne beundre syarbejde som en ansat udførte. Skrædderen vidste også meget om Danmark, da han havde samarbejdet med en kvindelig dansk designer. Det var han meget vigtig at fortælle os om hans bekymring for den digitale udvikling. Der blev ikke længere uddannet nye skræddere og hvem skulle så klare håndværket?

Ja et godt spørgsmål.

Vi fandt nu ned til  den store plads ved havnen og kunne nu mættede af oplevelser nyde kaffen og lade tankerne flyde en times tid.

Til aften havde vi besluttet at gå ud langs den sydlige strand og finde et madsted, for at kunne nyde en flot solnedgang. 

Nu er vi lidt trætte og er spændte på næste dags oplevelser.