Det var dejligt varmt vejr i dag, så vi besluttede os for at køre en tur ned til surferstedet ved Cap Sim. Inden da blev vi dog fristet til at besøge Coopérative Marjana, som ligger 25 kilometer øst for Essaouira. Det er et kvindekollektiv, der åbnede i 2005, med fokus på produktion af arganolie.
Vi blev venligt budt velkommen af en ung pige, der straks viste os rundt og fortalte om stedets arbejde med argannødderne. Vi så kvinderne sidde i små grupper og knække de hårde nødder med sten, en proces der kræver både præcision og tålmodighed. Derefter så vi, hvordan de pressede olien ud af de knuste kerner.
Vi lærte om forskellen på kulinarisk og kosmetisk arganolie. Den kulinariske olie ristes let før presning, hvilket giver den en nøddeagtig smag, mens den kosmetiske olie presses kold og bruges til hud og hårpleje.
Argantræet, som olien stammer fra, er et unikt træ, der kun vokser i det sydvestlige Marokko. Det er ekstremt modstandsdygtigt over for tørke og har dybe rødder, der hjælper med at forhindre jorderosion. Træet spiller en vigtig rolle i det lokale økosystem og er samtidig en vigtig indtægtskilde for mange marokkanske kvinder.
Turen sluttede i den lille butik, hvor vi smagte på amlou—en lækker marokkansk specialitet lavet af ristede mandler, honning og arganolie—serveret med frisk brød. Priserne i butikken er ikke små, og vi kom til at sammenligne dem med Thy Whisky—forskellen var ikke stor. Kvalitet koster.
Efter besøget kørte vi sydpå til surferstedet ved Cap Sim. På vejen kom vi forbi den lille by Diabat, som er kendt for sin forbindelse til Jimi Hendrix. Det siges, at Hendrix besøgte området i 1969, og at landsbyens afslappede stemning og de omkringliggende ruiner inspirerede ham. Selvom mange af historierne om hans ophold her er omgærdet af myter, lever de stadig.
Vi parkerede i en lille landsby med en enkelt butik, hvor vi handlede lidt til frokost. Vi nød friskpresset appelsinjuice on the rocks, som var dejligt forfriskende i varmen. Herefter begav vi os ad støvede stier ned mod de store bølger.
Ved kysten fandt vi et spændende mødested for surferfolket, der med en vis indforstået ro sad og kiggede ud på havet. Der blev diskret udvekslet kommentarer om bølgernes kvalitet og de mange surfere, der boltrede sig i det brusende vand. Atmosfæren var afslappet og præget af en særlig rytme, hvor tidevand og vind satte dagsordenen. Cap Sim er kendt for sine kraftige bølger og konstante vinde, hvilket gør det til et populært spot for både erfarne surfere og nybegyndere, der søger eventyr på havet.
På vej tilbage mod bilen fik vi mulighed for at se nogle virkelig gamle argantræer. Deres krogede stammer og knudrede grene vidnede om århundreders overlevelse i det barske klima.
Fin dag fyldt med indtryk fra både land og hav.
Nu venter den sidste aften her Essaouira, som har været så fint et besøg.