Området omkring Diernæs er noget særligt. I dag gav vi os god tid til at opleve området, hvor vores far’s slægt stammer fra.vi kørte til Holstenshuus og parkerede bilen på Slotsalléen nord for slottet ved den fine Rokokko have fra 1753.
Vejret var solrigt og det var vindstille. En god dag til en vandretur.
Nu gik turen så opad gennem den store skov med mange bakker. Her havde baron Adolf Holsten hygget sig med at bygge små udsigtspunkter til hans døtre tilbage i 1790. Der var flere men vi nøjedes med Regitse og Emilie. Skoven er interessant med mange forskellige træer, som er hentet fra Canada, Frankrig og mange andre steder. Baronen her har altid haft interesse skovdrift.
Vi forsætter igennem skoven med snoede veje og skovsøer, inden vi vender skoene mod Diernæs, vi er nu lidt over 100 meter oppe.
Diernæs kirke ligger på byens højeste punkt hvorfra man har en meget fin udsigt over Faaborg By og den smukke Omegn,
Her i Diernæs stammer 3 af vore tipoldeforældre fra. Det er Ove ́s far og hans kones slægt samt fædrene fra hans mors side: Tobaksfabrikanten Carl Frederik Pedersen. Mødrene fra denne del af slægten er fra Odense, det er typografen Helt Andersen. Dem vender jeg tilbage til på den næste tur til Sydfyn
Her i Diernæs stammer vores direkte aner: tømrer og bygmester Hans og væversken Maren, de har haft deres liv her indtil de blev gift og flyttede nordpå til Rue ved Vigerslev i 1844.
Alle i vores fynske slægt fra Diernæs er håndværkere.
Vi kommer vandrende ned til kirken og får en fin snak med graveren ved kirken og hun kan fortælle om livet i landsbyen, hvor flere unge bosætter sig.
Vi får kigget på det gamle “hospital” fattighus fra 1790, der nu hedder Hannes hus, efter frokosten på en bænk ved kirken går vi ned til Torpegården, hvor vores slægt har boet fra 1684. Her har en flok energiske Rudolf Steiner folk travlt med at skabe deres “grosted”, de købte gården og jorden for et par år siden og bygger små bæredygtige huse. Vi får en snak inden vi forsætter turen af snoede veje og til den nedlagte landsby Finstrup, hvorfra der også er en flot udsigt over kysten.
Nu er klokken 13:30 og vi må igen finde bilen og køre mod Fåborg.
Her klokken 14 har jeg en aftale med engagerede folk fra Diernæs lokalarkiv. De har fundet værdifuldt materiale frem om Torpegården og vores slægt. Det glæder jeg mig til at fortælle om. Helt særligt var det at ham der gav mig oplysninger om Torpegården og slægten, at det var en tidligere ansat i Rigsarkivet, der netop kunne fortælle, at hans slægt og min havde direkte aner sammen fra 1710. Han kom fra Nørregården i Diernæs og har Nørregård som efternavn.
Sådan er verden så lille.
Det blev til over 12 km på de snoede veje, så her til aften har vi med coronapas nydt et godt måltid på restaurant magasinet i Fåborg
