Vores blog

Vi drog i dag op i højderne, fra 340 meter til 1560 meter. Vi ville opleve de helt særlige landsbyer, der bærer præg af Nordafrika.

Her på syd syden af Sierra Nevada hedder området Las Alpujarras. Det betyder frit oversat ” oprøret eller det uregerlige” det er der nok en grund til.

Det var til højlandet Las Alpujarras i Sierra Nevada, at en stor del af den muslimske befolkning flyttede til i det historiske år 1492. Altså da det mauriske kongedømmes hovedstad Granada, blev indtaget af dronning Isabella og kong Ferdinand. Maurerne levede derefter i bjergene frem til 1600-tallet, da de til sidst blev forvist fra landet.

Her skabtes en unik kultur, der stadig føles i live heroppe. Hvidkalkede byer med huse i nordafrikansk stil klatrer langs bjergvæggene, her er sindrige vandingssystemer der forsyner de frodige bjergterrasserne med vand. Landbruget er begrænset og tilpasset til de i perioder svære vilkår, som disse højtbeliggende bjergområder tilbyder.

Her er også en myldrende mangfoldighed af planter og dyr, ikke mindst fugle, der i lige så høj grad har tilpasset sig omgivelserne.

I dag udgør hele området et kulturlandskab med små marker, enge, græsgange og brede heder. Her er der afslappet midt i turiststrømmen som ikke kan undgå at være anmassende, men det ser ud til at man klarer det selv om vi andre nok vil betakke os med hundrede besøgende med kameraer, der skyder til højre og venstre.

Det er den livsstil de har valgt, salg til turisterne af tæpper, mad og drikke samt overnatninger. Vi mødte dog nogle der passede markerne, får og geder. Folk heroppe virkede venlige og rolige.

Vi kørte camperen fra campingpladsen op af snoede veje til præcist 1.000 meter. Byen hedder Pampaneira, der er husket på parkeringsplads til vores camper. Det er gratis og en mand går rundt og hilser på. Vi kigger lidt omkring på de dramatiske omgivelser i den store slugt, der kommer helt oppe fra 3.200 meters højde.

Vores plan er nu at tage den lokale bus op til den øverste by i 1560 meters højde.

Den store bus til den meget lille vej kom præcist klokken 12 og 5 kilometer senere var vi fremme ved Capieleira. Endnu en fin lille by og uden helt så meget turisme.

Efter et kig rundt omkring fandt vi stien til ned til den næste lille by, der hedder Bubion, som man kan tænke er stien langs terrasserne ret så stejle. Vi skal klare 500 højdemeter på blot 4 km. Selv om det er stejlt er stierne sikre og gode at vandre af og man bliver ikke træt af udsigten ud over kløften El Barranco de Poqueira.

Nede igen ved camperen var det så tid til øl og cola. Det var varmt i dag omkring 24 grader og vi nyder nu endnu en god aften med solnedgangens røde lys.

I morgen kører vi mod Granada……

Det er en meget fin lille campingplads vi har fundet. Der er kun 39 pladser og en flot udsigt til bjergene. Vi er omgivet af århundrede gamle oliventræer, også lige herpå campingpladsen.

Her er morgen udsigten:

Og her er en hytte man kan leje:

Ikke så værst.

Der er ca 18 grader om morgenen og så stiger det til 23 grader ret så hurtigt ……

I dag holder camperen fri. Vi har nemlig set at der er markedsdag i den nærmeste by, Orgiva. Vi vil derfor vandre derind og se nærmere på byen, der har har ca. 6.000 indbyggere.

Vi finder nemt en vandrerute, som selvfølgelig hedder oliven ruten. Den går igennem frugtbar land, med gamle oliventræer, citron, appelsin, figen, mandel og valnøddetræer.

Ca. 3 kilometer og 150 meter opad.

Orgiva er en hyggelig by, dog med en omkreds af nybyggede ” grimme” blokke. Men så snart man er inde i centrum er den præget af historien.

Vi finder nemt markedet ved at se efter folk, der kommer med poser fyldt af grønsager. Markeder her er som vi kender dem. Tøj, tøj, tøj og sko, sko…..

Hyggeligt og sjovt at følge folkelivet her. Man får et lille indblik i livet her i byen. Som man kan se en ældre mand passer en handicappet dreng.

Vi finder et kaffested og følger de mange forskellige folkeslag som færdes i stor fordragelighed her. Mange englændere, særlig unge omkring de 30, som ser ud til at bo her i byen eller omegnen.

Der er folk fra Nordafrika i farverigt tøj, som også sætter et fint præg på byen.

Vores frokost indtager vi midt på torvet, med bus og politistation.

Lige pludselig dukker dejlige minder op. Jamen har vi ikke været sådant et sted tidligere.

Californien og særlig Santa Barbera i 2011 glemmer vi aldrig.

Se blot på disse foto:

Dejlige minder.

Vi besøger også biblioteket, som har en stor samling af forfatteren til bogen om Don Quixote, som nok udkom første gang omkring 1605. 21.000 bøger på mange sprog.

Vi kigger lidt mere omkring inden vi igen vandrer tilbage til vores hyggelige camping plads.

I morgen venter en tur op i bjergene, med slugter og små hvide landsbyer.

Lige endnu et foto med aftenstemning og 200 geder.