Fra Torla til Villanova De Prades

Endnu en flot morgen i Torla.

Vores campingplads var en kategori 2, men skal vi bedømme den får 12 stjerner ud af 10.

Beliggenhed, beliggenhed… venlige mennesker og tid til fordybelse.

Dagen i dag var en transportdag, ned mod Barcelona.

Det er en flot tur ned fra Pyrenæerne og til det flade højland .

Undervejs stoppede vi ved den fine bjergby Ainsa. Den ligger højt med en fin udsigt over området og er indgangen til bjergene.

Sådan en lørdag var der gang i byen. Familieudflugter og et bryllup.

IMG_0585



Vi forsatte så 150 km nedad og mod Tarragona, her nord for byen igen i højderne ca 900 meter oppe på en god campingplads, hvor vi nu igen har denne flotte udsigt fra camperen.


Her til aften gik vi ned og spiste på den “lokale”. Her oplevede vi lidt af livet i en lille landsby.

Foran den store fjernsynsskærm sad en flok ældre mænd og hyggede sig med kortspil, penge på bordet og en fin stemning, fodboldspillet blev kommenteret.

Ude foran sad også lidt ældre landmænd med deres hustruer og drøftede stort og småt.

Klokken 21 rejste de ældre sig og betalte og så gik det hjem kunne man følge.

Dette sted var samlingsstedet for dem

Lidt efter kom næste flok fra byen, generationen efter og nu skulle der igen ses fodbold.


Vi spiste den daglige menu, som var veltillavet.


Aften ved camperen


I morgen venter vores klosterbesøg i Poblet.

På GR 11 til Sankt Nicolas bro

Vejrudsigten for i dag var noget usikker, 15 – 19 grader mulighed for regn og torden.

Vi havde dog fået øje på en snæver dal der hed Bujaruelo. Den ville vi opleve.

Rygsækkene blev fyldt med forskellige ting, så vi var godt forberedt.

Camperen kørte op af en smal vej, 3  km og vi fandt ved en bro et parkeringssted.



GR 11 løber ved siden af floden Rio Ara den er meget smal her, så de næste 6 km gik vi langs floden.


Vi klarede stigninger og glatte steder, hvor vandet kom ned fra bjergene. Fine udfordringer, der på ingen måde var farlige, de krævede kun snilde og vores balancesanser blev testet.


Vandet var koldt.
Snart kunne vi se den berømte Sankt Nicolas bro ved siden af refugiet, dette sted har gennem mere en 1.000 år været samlingsstedet for mange rejsende over Pyrenæerne. Det er især pilgrimsvandrere, der har gjort stedet kendt, som samlingssted på deres ture.


Broen er romansk og fint vedligeholdt. Vi fandt et sted med en fantastisk udsigt op i dalen. Denne dal er unik, da den er så uberørt af menneskers indgriben. Faunaen især vi så mange orkideer samt planter vi kendte og alle den vi ikke kendte.

Man bliver berørt af at vandre her i dette flotte område.

Vores hjemtur foregik af bjergvejen, igen ned langs floden men på den anden side. Så ser man nye udsigter.

En campingplads lokkede med kaffe og øl på halvvejen.

13 km og kun 200 højdemeter viste GPS’en

Sikke en fin tur og vejret “perfekto”

Desværre må vi nu til at tænke på at vi skal aflevere vores camper på mandag, så nu skal der planlægges en rute til Barcelona.

Cascadas i Ordesa dalen

I går fik vi dannet os et fint indtryk af Ordesa dalen. Så i dag var det vandfaldene i dalen der ventede.

Vi kørte ind til Pradera, hvor vi var i går. Her er samlingsstedet for alle de forskellige vandrestier i området.

Stien var igen GR 11, der går på tværs af hele Pyrenæerne.

Det er varmt i dag – ca. 26 grader så det er godt at stien igen går gennem tæt skov. En flot bøgeskov med grå stammer, træerne er blandet med nye og gamle og de kan gro her på nordsiden op til 1600 meter som vi også vil vandre op til i dag.


Vores ben var overrasken friske så gik godt til og ca 1 time senere dukkede de første store vandfald brusende frem.

Her er vi ved et af de flotteste om foråret den hedder Cueva.

Det er dejligt køligt her.


Her er det så Estrecho vandfaldet.

Vi er nu omkring 1450 meter og fortsætter opad og ved 1600 meters højde kurven er der dømt frokost.

Vores gode sandwich er super. Vi finder et sted ved floden og et lille vandfald. Her kan vi på tæt hold se 2 vandstære dykke ned i den stærke vandstrøm og finde føde.

Et godt sted.


Vandre GPS’en  siger 300 højdemeter og 6,2 km, så vi begiver os nu ned igen. Med nye enestående udsigter foran os.


Ved 15:30 tiden var vi så ved camperen. 13 km fik vi vandret så nu blot tilbage til vores hyggelige campingplads med den flotte udsigt.

I morgen er der måske vejrforandring til noget køligere vejr.

På caminoen GR 11

I dag var det vandreskoene, der bragte os ud på en 17,9 km. dejlig vandretur i den enestående natur.

Vores Gps siger t vi har klaret 350 højdemeter gange 2.

Der kommer mere tekst og foto ved 21 tiden, da vi lige måtte vandre et par km mere for at hente forsyninger.

Vi havde store forventinger til at møde Ordesa dalen. 

Derfor var det vores fornemmelse at vi ikke ville køre ind til nationalparken, vi ville finde en vandresti og langsomt opleve stedet.

Vi vidste ikke hvor langt der var eller hvor svært et terræn vi skulle vandre i.

Det måtte bare udvikle sig. Vi kunne altid bare vende om.

Til planlægningen havde vi et fjeldkort og et oversigtskort.

Lige ved vores campingplads er GR 11 som her hedder Caminoen. Den er afmærket med hvid og rødt. 


Vi drog afsted ved 11 tiden og fulgte stien langs floden Rio Ara , det gik stille og roligt opad, forbi gamle sætere, der ikke længere er i brug. Så gik det stejlere opad gennem en tæt skov af bøg, eg og fyr. Snart kunne vi høre et brusende vandfald og nu kunne vi begynde at ane de storslående bjergtinder. 2 ørne, 2 gribbe højt over os og en masse blomster langs stien.


Tiden sansede vi ikke så meget og at vandre er heller ikke så vanskeligt. Man sætter blot den ene fod foran den anden.


Pludselig var vi fremme midt i dalen, hvor der var et stort engområde. Vi havde gået 8,6 km.

Vores frokost blev nydt med 2 colaer, da vi satte os ved en lille restaurant. 

Benene havde det godt og vi nyd at vi nu havde givet os tid til langsomt at få en fornemmelse af denne naturpark.

Det særlige for os var det at vi næsten kun var os på opdagelse. Vi mødte under 10 andre vandrere.

Utroligt.

Hjemturen var igen storslået solen havde jo flyttet sig og bjergtinderne så ud som nye.

Klokken 17 var vi på campingpladsen, en kop kaffe og et forfriskende bad var tiltrængt.

I morgen venter nye opdagelser. 

Ordesa National Park

Vi har kørt i næsten 4 timer. Op til Pyrenæerne

Fin køretur næsten uden trafik og med utallige sving og stigninger.

Camperen er god.


Her er vores udsigt-

Nu går vi så en tur op til byen Torla og nyder aftenen.


Ordesa Nationalpark som vi nu besøger har stået på vores ønskeliste siden vi sammen med Andreas besøgte en del af parken for ca 15 år siden. Vi var ved byen Bielsa og så de 3.500 meter høje bjerge.

Nu besøger vi så indgangen til Ordesa dalen ved byen Torla.

Hele området er så unikt et naturområde, der har været beskyttet siden 1918.

Her er 300 forskellige fuglearter en helt særlig flora og dyreliv, den særlig geologiske sammensætning kombineret med dens placering mellem Atlanterhavet og Middelhavet, de høje bjerge og dalene giver de mange vand kilder og floder og området en særlig mangfoldighed. Botanikere beskriver området med 1500 forskellige planter.

Vi glæder os til at opleve det de næste dage