Vores blog

Nu er det lørdag og byen summer af folk. Familierne er ude på oplevelser kan man mærke.

Vi følger med en del på vej til Plaza de España. Først lidt om dens historie.

I 1929 var Sevilla en af de vigtigste byer i Spanien med en rig historie og kultur. Året 1929 var særligt markant på grund af byens værtsskab for den spansk-amerikanske udstilling, også kendt som Ibero-amerikansk udstilling i Sevilla. Dette var en verdensudstilling, der blev afholdt for at fremvise kulturen og økonomien i disse lande.

Dagliglivet i Sevilla omkring denne tid afspejlede byens traditionelle karakter og spændende ændringer i forbindelse med udstillingen. Byen var også dengang kendt for sine farverige gader, traditionelle markeder, og livlige pladser, hvor folk samledes. Udstillingen i Sevilla fejrede spansk kultur, men samtidig var der også udfordringer med at definere en national identitet. Spanien var en mosaik af regionale kulturer og sprog, og denne mangfoldighed kunne undertiden skabe konflikter om, hvordan man skulle definere en “spansk” identitet.

Alle disse elementer skabte et politisk og socialt landskab, der var modtageligt for de konflikter, der senere førte til den spanske borgerkrig. Franco-tidens regime opstod som en reaktion på borgerkrigen og blev præget af autoritært styre, undertrykkelse af politisk opposition og stærk centralisering af magt. I 1975 døde Franko. Det markerede afslutningen på Franco-tiden, der havde varet i næsten 40 år. Efter Francos død indledtes en overgangsproces, der førte til etableringen af demokrati i Spanien og dermed medlemskab af EU, som vi kan se og mærke betyder meget for landet.

Plaza de España er som skrevet en flot og ikonisk plads beliggende i Parque de María Luisa. Plaza de España blev designet af den spanske arkitekt Aníbal González.

Plaza de España er kendt for sin imponerende halvcirkulære bygning med en kanal, der løber foran den. Bygningen har en række broer, der krydser kanalen og forbinder det centrale område med dens omgivende buegang. Hver bue repræsenterer en af Spaniens provinser og er dekoreret med fliser, relieffer og mosaikker, der skildrer historiske og kulturelle begivenheder fra pågældende region.

Midt på pladsen findes en stor fontæne, og det er et populært sted for besøgende og lokale som vi også oplevede i dag.

Plaza de España er ikke kun et arkitektonisk mesterværk, men det er også et symbol på Spansk historie og kultur.

Aníbal González Álvarez-Ossorio (1876–1929) var en spansk arkitekt kendt for sit store bidrag til udstillingen af 1929, hvor Plaza de España er hans mest berømte værk. Han blev født den 10. juni 1876 i Sevilla, og hans karriere var stærkt knyttet til den arkitektoniske udvikling af byen. Desværre døde han lige efter at pladsen og udstillingen åbnede i 1929.

På sådan en varm februar dag oplevede vi et livligt sted med massevis af folk, der glade oplevede de forskellige regionale udsmykninger i buerne. Her blev der taget mange foto. Sidst på eftermiddagen var der gang i improviseret flamingo opvisning med dans og musik.

Vi tilbragte mange timer i den store park, hvor der også rundt omkring lyd musik. Folk samledes for at hygge sig med lege og medbragt mad. På de udendørs restaurationer blev der fejret fødselsdage. Det var en god lørdag i Sevilla.

Vi sluttede eftermiddagen af på en tagterrasse med nogle glas med rosevin og nyd solnedgangen klokken 18:45.

I dag måtte vi besøge Katedralen i Sevilla, også kendt som Santa Maria Katedralen.

Vi købte igen billetter på nettet, som det er nemt at klaret. Katedralen blev opført på stedet af en tidligere muslimsk moské bygget omkring sidst i det 12 århundrede. Nu er der kun lidt tilbage af det oprindelige bygningsværk.

De kristne begyndte byggeriet i 1401 og det blev færdiggjort i det 16. århundrede.

Katedralen er en af verdens største katedraler og anses for at være et mesterværk inden for gotisk arkitektur.

Katedralen er kendt for sin imponerende facade og det karakteristiske klokketårn, kendt som La Giralda, der oprindeligt blev opført som et minaret under muslimsk herredømme. Når man træder ind i Katedralen bliver man henvist til først at gå op i klokketårnet, der består af 35 afsnit undervejs inden man er fremme ved de store kirkeklokker. Undervejs nyder man udsigten ud over katedralen og omgivelserne. Der er ingen trapper i tårnet, men den er lavet således at heste og æsler kan bære folk til toppen.

Det er flot lige at beundre de 60 appelsintæer ved indgangen til Katedralen.

Der er ikke så mange folk i katedralen i dag, så vi nyder roen og den særlige harmoni vi oplever i det store rum med højt til loftet. Interiøret i Katedralen byder på en rigdom af kunst og arkitektur, herunder smukke kapeller, relikvier og skulpturer. Et af højdepunkterne er det imponerende høj alter, kendt som Retablo Mayor.

Katedralen i Sevilla er også kendt for at huse graven af Christopher Columbus.

Vi holdt en god lang pause blandt appelsintræerne Patio de las Naranjas inden vi igen trådte ud i byens pulserede liv.

Nu skulle vi finde byens puls sådan en fredag eftermiddag og derfor vandre vi op til området vi besøgte i går. Vi endte på en stor plads der Herkules pladsen. Her mødtes mange unge lige efter arbejdstid og hyggede sig med øl og senere et stort tapas bord. Der var en fin stemning.

Efter vores kaffe og øl gik turen så ned mod floden, her var der også tæt med folk, der sad og nyd solskinnet og de 20 grader i skyggen.

Undervejs i dag kikkede vi lige forbi tyrefægter arenaen. som man var ved at friske op med flotte farver.

10 kilometer kunne vore ben klare i dag og nu er de klar til en aftenpause.

Et lille efterskrift.

Da vi i går sad på Tirana pladsen så jeg denne inskription ved et hus og tænkte at det var noget jeg måtte undersøge.

Det er i dag et lille museum for “tolerance” og var tidligere hovedkvarteret for den spanske inkvisition, et mørkt kapital i den katolske kirke fra 1478.

I 1478 blev den spanske inkvisition oprettet af pave Sixtus IV efter ansøgning fra Isabella af Kastilien og Ferdinand II af Aragonien. Det var en domstol til at forfølge “falske” kristne, kættere, jøder og muslimer. Retten blev nedsat under den sidste fase af den spanske reconquista, hvorunder den iberiske halvø blev generobret af de kristne. Der var store muslimske og jødiske befolkningsgrupper i landet, og hertil kom forskellige kætterske kristne grupperinger. Inkvisitionen i Sevilla havde fra 1481 til huse i Castillo de San Jorge her i Tirana. “Retssagerne” blev afholdt på Plaza San Francisco. Hvis anklagede blev fundet skyldig, blev han transporteret til Prado de San Sebastian og brændt.

Det blev indledningen på 350 års forfølgelse af anderledes troende.

I dag havde vi behov for bare at opleve hverdagslivet i Sevilla, og derfor vandrede vi op til området der hedder La Macarena det er nemlig et livligt kvarter, med traditionelle markeder og et pulserende byliv.

Undervejs foldede en masse formiddag stemninger sig ud. Der er mange der mødes på små værtshuse og nyder hinandens selskab.

Vi havde læst om et særligt torsdags marked, der hedder Mercadillo “El Jueves”, den ligger i en gade der hedder Calle Feria. Der var livligt.

Det er et sted for eksperter ud i loppe markeder, kunne vi fornemme og stemningen blev også krydret med sang og musik.

Sidste år i Lisabon handlede vi en gammel antik flise og det prøvede vi også i år hos en vidende handelsmand. Han mente vi skulle betale 50 € for 2, men efter en del frem og tilbage bud endte vi på 25. Han var helt tydelig tilfreds og det var vi også.

Nu måtte vi fejre det på det berømte værtshus i gaden, der skænker billig øl og serverer oliven på små tallerkner, her er tæt med mennesker der højlydt drøfter dagens handler. Selv det kvindelige postbud deltager i festlighederne.

Nu kalder frokosten som vi nyder i solskinsvejret under Parasolen som vi vender tilbage til ved 17 tiden.

Overalt i Sevilla finder man farvestrålende keramik, som pryder både paladser, private hjem og offentlige husmure og bænke. Keramikken produceres i Triana-kvarteret, som også er hjemsted for et keramikmuseum. Den måtte vi besøge for at blive klogere på disse fliser, man ser overalt. Museet ligger i den gamle keramikfabrik, Santa Anna, den har bl.a. har skabt alle fliserne til Plaza de España. Her kan vi også læse historien om, hvorfor områdets ler og vand er så velegnet til keramik, få indsigt i keramikkens arkæologiske, antropologiske og arkitektoniske betydning i området samt se nogle af fabrikkens maskiner og forskelligt keramikarbejde.

Vi blev klogere og fascineret af det enorme arbejde der er udført i så mange år.

Efter kaffe og årets første udendørs is på en solbeskinnet hyggelig plads tæt ved, begav vi os igen over floden og hen til Parasolen. Vi måtte jo lige op og gå en gang skywalk på Parasolen. Den er bygget i 2011 og kendt som “Las Setas” (svampe).

Metropol Parasol er en af verdens største trækonstruktioner og består af seks store svampeformede parasoller lavet af limtræ.

Det kostede 30€ for os at vandre en “skywalk” hvilket ikke var billigt. Men vi fik et fint overblik over de kendte steder vi nu kender i byen.

Nede igen oplevede vi måske stedets gode betydning for forældre og deres mindre børn, der her hyggede sig gevaldigt.

Vi satte os også i solen og nyd stemningen med livlige børn og forældre der også fik en pause ved caféen.

Så vi fik oplevet hverdagslivet i Sevilla på en god måde.

Vi havde købt billige togbilletter til Gordoba for et stykke tid siden og her til morgen måtte vi så tidligt op. Vi gik nemlig hele vejen ned til togstationen. Det en tur på ca. 40 minutter som er spændende her morgentusmørket og gennem labyrint af små gader.

Men vi nåede frem i god tid og fandt vores plads i toget.

Der er omkring 150 km til Gordoba og vi var planmæssigt fremme kl 10:20.

Cordoba er kendt for sin velbevarede gamle bydel, smalle gader, hvide huse med blomsterfyldte gårde og en unik blanding af islamisk, jødisk og kristen arkitektur, der bor ca 300.000 i byen, den gamle bydel er selvfølgelig præget af turisme, men sådan en januardag er der ikke mange og vi har god plads til at gå på opdagelse. Vi startede ved La. Sinagoga.

Den ligger i det jødiske kvarter, som er en del af den gamle bydel i Cordoba. Denne synagoge er en af de få middelalderlige synagoger, der stadig står i Spanien.

Bygget i det 14. århundrede, kombinerer synagogen forskellige arkitektoniske stilarter, herunder mudejar, gotisk og mudejar-gotisk, hvilket også afspejler den kulturelle mangfoldighed og samspil mellem forskellige samfund i Cordoba på det tidspunkt.

Det blev nu til en hurtig frokost med nogle skinke sandwich lige udenfor bymuren, så vi havde et godt udsyn og til nogle betjente på hesteryg, der lige skulle holde pause her til glæde for mange, der kom forbi.

Vi havde bestilt billetter til Moskeen i Cordoba, også kendt som den Store Moské i Cordoba, det er en imponerende bygning der oprindeligt blev bygget som en moské i det 8. århundrede under maurisk styre. Den er kendt for sin arkitektoniske skønhed, især den store gård med buer og dekorative elementer som dobbelthovede buer og farverige fliser. Efter erobringen af Spanien af de kristne blev moskeen delvist ombygget til en katedral, hvilket resulterede i en unik blanding af islamisk og kristen arkitektur, der gør stedet bemærkelsesværdigt.

Her er stilblandingerne meget iøjnefaldende, mens vi var i moskeen var der en katolsk messe med betydningsfulde mennesker der også gjorde oplevelsen til noget særligt.

Efter oplevelsen her trængte vi til en god vandretur rundt i området og at nyde en smoothie og en øl.

Vi begav os derefter ned mod stationen og nyd undervejs nogle parker, hvor forældre og børn nu kunne være ude sammen i det gode vejr med 20 grader.

Der skulle også findes lidt aftensmad, hvilket vi fandt som de eneste gæster i en fin burgerbar

Vores tog til Sevilla gik planmæssigt og vi var fremme i Sevilla 20:30 og 40 minutter senere i lejligheden og 15,2 kilometer fortalte mobilerne at vi havde gået.

Vi har i dag tilbragt mange gode timer i Alcázar, der repræsenterer et fascinerende kulturmøde mellem jødisk, islamisk, mudéjar og kristen arkitektur og kunst.

Byggeriet begyndte i det 10. århundrede som en muslimsk fæstning, men det blev gradvist udvidet og ombygget af de kristne herskere, der overtog området.

Når man går på opdagelse i Alcázar, kan man se en unik kombination af islamisk arkitektur, som er tydelig i elementer som fliseudsmykning, geometriske mønstre og buer, samt de kristne påvirkninger, såsom gotiske og renaissance træk. Dette afspejler den historiske udvikling og det komplekse samspil mellem de forskellige kulturer og religioner i Spanien i løbet af middelalderen.

Alcázar er ikke blot et bygningskompleks, men det er også en levende bevis af kulturmødet, hvor forskellige stilarter og teknikker blev smeltet sammen for at skabe noget nyt og unikt. Denne harmoniske syntese af arkitektoniske stilarter er et markant træk ved Mudéjar-arkitekturen og symboliserer den historiske og kulturelle rigdom her i Sevilla.

Det er opmuntrende i dag, at se hvorledes religiøs og politisk tolerance kan bidrage til så unik arkitektur og geometri, som vi kan opleve her i byen. Perioden med forholdsvis god tolerance og udvikling skete især i perioden 700 til 1492.

Her kommer en del foto fra hvad vi blandt andet så på vores vej rundt på stedet.

Vi kunne nok blive med at fotografere, men det blev en fantastisk og rolig oplevelse på sådan en tirsdag her i januar 2024 med omkring 20 graders varme i skyggen.

Vi sluttede dagen af med et godt arabisk måltid i restauranten fyldt med forskellige nationaliter og gode stemninger.