Vores blog

Ja jeg måtte jo lige prøve det. Vi flyver lige nu over Frankrig på vej til Gattwick.

Her på flyet kan man også prøve at beskrive lidt om øen vi nu har besøgt 2 gange.
La gomera er 25 km bred og 23 km fra nord til syd. Men kan godt beskrive den som en rund kage skåret ud i store stykker, med dybe barrancos mellem stykkerne. Årsagen til at kagen blev skåret i stykker skyldes en lang række af vulkan udbrud gennem de sidste 20 millioner år. ( ingen de sidste 2 millioner) på toppen et opfyldt krater og i midten. Heroppe er klimaet anderledes som vi har oplevet meget anderledes end andre steder på øen. Her er den oprindelige Laurel skovland. Garajonay hedder skovområdet, der er en tropisk regnskov, med fugt og mos på alle træerne. Vi lærte om laurbærtræer, jordbærtræer, lyngtræer og meget mere.
Her er ofte skyer og det kan være koldt og blæsende.
Det der særligt tiltaler os ved at rejse til øen er den mangfoldighed af forskellige landsskabsområder. Når man vandrer fra et området til et andet er det som at komme til et helt nyt sted. Hver dal har sit eget udtryk og sin særlige klima zone. Fra øde områder med forladte terasser på sydsiden til frugtbare dale i vallehermoso og valle gran Rey. Banantræs dalen Hermigua er både grøn og fugtig og nede ved kysten tør og øde med flotte vandringer langs den vilde kyst.
San Sebastian hovedbyen er hyggelig og rar med en særlig sydamerikansk stemning.
Naturen er jo helt særlig med en meget stor diversitet. Øen har en af Europas største antal forskellige plantearter pr. kvadratkilometer.

Først og fremmest er det for os en ø , hvor man ikke møder masseturismens ødelæggende indgreb for den lokale befolkning.
Her er det hovedsageligt lokale der driver små hoteller og restaurationer. Private der udlejer lejligheder og huse. Øen har sin særlige rolige atmosfære.
Der er ingen tvivl om at ølivet er truet, de unge flytter bort og bosætter sig i Spanien, England samt i de sydamerikanske lande.
Dermed er der en skæv befolknings fordeling, få børn, unge og gruppen mellem 20 og 45 år.
Det er svært at vende sådan en udvikling.
Men for os kan vi jo glæde os over de gode vandreområder.
Det er rigtig gode vandrestier. Faktisk utrolig mange og utrolig dejlige. Her kan man gå på opdagelse og nemt komme rundt på øen og være tæt på det hele.
Man skal dog tage højde for klimaet og sværhedsgraderne. Det er ikke kun små søndagsture. Man skal være en erfaren vandrer for virkelig at få mest ud af turene.

Men så er her også dejligt.

Denne flotte vandretur havde vi gemt til sidst.
Vi stod på til varme og solen brød gennem morgenskydækket over øen.
Bilen kørte igen næsten op til skyerne og gennem nogle tunneller, så var vi i byen Hermigua. Det er en flot grøn dal med en stor bananproduktion, som præger hele dalen. Dalen er snæver og solen har ofte svært ved at komme gennemskydækket her. Det giver gode fugtige vækstbetingelser sammen med en konstant temperatur på ca 15 til 19 grader det meste af året.

Vi følger også bananvejen i dag. Det er en sti der går fra byen og 5 km langs kysten ud til det stedet, man kunne få skibene nær kysten og få bananerne ombord til især England. Som man kan se var det ikke let her ved den vilde kyst, hvor bølgerne selv i stille vejr er voldsomme.
På vejen er der et lille landsted hvor der var høstet friske kartofler.

Herfra kan ma også kigge over til Tenerife og den store vulkan.
Vi forsætter den dejlige tur dels gennem en barsk og øde natur og dels med strålende udsigt over havet.

Det er søndag og nogle lokale er taget på fisketur.

Vi spiser vores frokost ude på spidsen ved verdens ende sammen med en mågekoloni højt oppe.

Ja så var det blot at nyde turen den samme vej tilbage og nede ved stranden kunne så sidde og kigge på store bølger, lokale folk på søndagstur.

Nu bliver kufferterne pakket og vi kigger lidt mere på byen i aften inden færgen sejlere os til Tenerife i morgen formiddag.
Vi ses.