Vores blog

Her til formiddag skulle vi lige snuse lidt rundt i byen. Der er jo altid et stort grønsagsmarked der er sjovt af gå rundt på.
Her på La Gomera er der mange lokalt dyrkede grønsager. Et råd her er at se på genbrugte papkasser og skæve og ukurante grønsager. Det skulle være varemærkeret for at det er lokalt og godt.

San Sebastian er en by som er præget af sydamerikansk stemning.

En rigtigt rart sted at være.
Vi havde håbet på en flot tur i eftermiddag op og kigge på skoven og flotte klipper.

Men heroppe regnede det bare og udsigten var begrænset.
Men vi kørte hen til besøgscenteret for skoven og det var interessant og her kunne vi lære lidt mere om den spændende ø og se nærmere på den helt unikke natur der er på øen.

Det sidste foto her er af et lyngtræ, det kendte vi ikke til, troede lyng er på heden. Men vi har nu gået og set på dem på vores mange ture og undret os over hvad det var…. Således klogere kørte vi ned fra regnen og ned til solen her i byen.

Her i weekenden skal vi bo i San Sebastian.
Vi har derfor kørt tværs over den sydlige del af øen idag. Vi har været heldige da det er helt klar vejr over det meste af øen, også oppe over 1000 meter. Det er nemlig sådan at man altid skal køre op af de store slugter og heroppe i 1000 meters højde går vejen så rundt om øen.
I dag fik vi så også et overblik over hvor omfattende branden var i 2012. Mange, mange kvadrat kilometer.
Vi holdt ind forskellige flotte steder på vejen og her er et godt udsigt punkt, hvor man kan se hvorledes landskabet er formet af den vulkanske aktivitet.

Ved dette sted er der også en flot statue, der viser hvorledes man her på øen har anvendt en særlig fløjte teknik -Silbo – inden SMS tiden og uden batterier der skal oplades.
Det er det “fløjtende” sprog kaldet Silbo der bruges til at kommunikere på tværs af dalene – dette er ikke en kode som morse, men er en fonetisk spansk bestående af fire vokaler og fire konsonanter, der kan bruges til at generere mere end 4.000 ord. Man bruger hænder for at aktivere lyden til der kan høres over store afstande. Unge bliver nu undervist i dette som en del af deres arv og er nogle steder en del af skoleundervisningen.

Nu gik turen hen til det store Dragon tree måske er dette “træ”omkring 700 år gammel. Vi vandrede en god tur og spiste frokost ved det mærkelige “træ”

Branden har også hærget her men underligt nok er lige netop the Dragon tree ikke ramt.
Så gik turen over flotte op og nedkørsler temperaturen er ca 20 grader og vi måtte lige ned til byen Santiago. Her er derrigtig Cubansk stemning med brætspil og store cigarer

Nu er vi så i San Sebastian og glæder os til en god weekend.
Her til aften var der en særlig stemning i byen massevis af børn og unge legede rundt omkring i centrum.

Vi kan jo også følge den dramatiske politiske udvikling hjemme i Danmark. Vi har jo internet her i lejligheden, hvor vi kan se tv avisen mm. Vi har fulgt med her i går aftes og her til formiddag.
Men naturen og det dejlige vejr bringer os på farten. I dag ville vi gå på opdagelse i den store dal, som vi bor i bunden af. Den er omkring 7 kilometer lang.
Dalen eller måske mere præcist slugten – barrancos – er dannet ved at lavaen er strømmet ned fra nogle af de mange kratere, der igennem tiden har formet øen.

Vi begyndte dagens tur lidt oppe hvor de små jordlodder begynder. De er velholdte og der dyrkes mange forskellige grønsager. Jordlodderne ligger mellem små huse, der også er meget velholdte. Det er tydeligt at branden har været voldsom, men meget er genopbygget. Det har været et stort arbejde.

Der bruges stadigvæk mulddyr hernede til at transportere mange ting med op langs de steder, hvor husene ligger oppe i slugten af små caminoer.

Vi kravlede noget op til der hvor de højst beliggende huse er. Her nød vi frokost og udsigten. Husene der ligger her øverst oppe og længst inde i dalen er de ældste.

Hele forudsætningen for dalens landbrugsproduktion kan ses her. Det er stedet hvor alt vandet der kommer ned gennem slugten fordeles nedad i dalen til hver enkelt bydel. Der er her bygget et sindigt system opbygget af sten og mange bassiner og små kanaler. Tidligere var det kirkeklokken der fortalte hvilken del af byen der netop nu kunne få deres del af vandet den dag. Man startede om morgenen oppefra og igen hvor der var skygge og således fik alle deres andel af den sparsomme resource.

Vi fik gået en lang tur på 8 km. og ikke mindst 750 højdemeter på mange trapper. Så nu er benene i en lidt oprejst stilling og vi skal snart nyde noget godt spansk mad.

I dag havde vi tænk os en vandretur oppe i det vilde. En tur hvor der er øde og med udsigt til havet og de små landsbyer.
Men vejret ville noget andet. Heroppe ved Las Hayas lå skyerne meget lavt og det blæste kraftigt. Sigtbarheden var omkring 50 til hundrede meter, temperaturen ca 9.

Heldigvis er La Gomera en fantastisk ø. Man kan finde nyt vejr inden for en luftlinie på bare 5 til 6 km. Lidt længere af de snoede veje.
Vi prøvede os bare frem og ned til en by der ikke er beskrevet ret meget. Byen hedder La Dama, her kunne vi på lang afstand se at der blev dyrket bananer i store overdækkede telte. 1000 vis af planter.

Vi har god tid og standser flere gange undervejs ned af den smalle vej.

Der kigges på canariske agerhøns, små falke og større rovfugle. Både små og store firben vimser også omkring, mens formiddagskaffen nydes.
Nede i La Dama, hvor husene ligge langs kanten af dalen mellem alle bananteltene, er temperaturen steget til 20 grader.
På kirke torvet nyder vi frokosten med gode advocado frugter.

Byen er helt centreret omkring banan produktionen.

Arbejderhusene er ejet af bananfirmaet.

Overalt bananer men der er jo også gode vandrestier der fra gammel tid har forbundet byerne. Vi begav os afsted på sådan en camino, der nok er blevet anlagt da man brugte æsler og heste til at transportere ting og sager.
Flot tur ned og op, endnu en kaffepause – så ned og op.
400 højdemeter er snart ikke noget at snakke om for vore ben.

Tilbage i La Dama gik vi på opdagelse i byen og fandt snart pakkeriet.

Her mødte vi en glad bananpakker, der insisterede på at vi skulle have nogle bananer en god håndfuld til os hver.
De modner om 3 uger fik vi at vide. Men hvad gør vi med 36 umodne bananer?

Tilbageturen til vores lejlighed blev igen noget særligt et par kilometer fra byen kom denne flotte regnbue frem.

Så op gennem skyerne, kraftig blæst og regn. Men igen nede i byen – sol og dejlig varme samt paella med udsigt over havet.

Det er helt stille og temperaturen lidt over 20 grader.
Vi bor flot med udsigt over “den store konge dal” = Valle Gran Rey i bydelen La Calera. Her nyder vi roen og varmen.

Valle Gran Rey er i modsætning til de andre byer i dette område vokset en del siden begyndelsen af 70’erne. Der bor nu omkring 5.000.
Dette skyldes nok i høj grad en masse tyske hippier, der drog til denne by i 70’erne mange bosatte sig her. På vores slentretur rundt i området er det meget tydeligt at der forsat er mange turister og fastboende fra Tyskland.
Det er et sted hvor mange rygsækfolk mødes og der er billige overnatningsmuligheder. Et skilt på en dør inviterer: gratis værelse til flinke folk. Der er en del der sidder og spiller på trommer, harmonika og guitar.
Men lokalbefolkningen er her også. Der dyrkes mange grønsager og bananer. Turist erhvervet er dog størst her er 1500 sengepladser i byen.

Klimaet er jo ens næsten hele året rundt så man har mange potteplanter rundt omkring. I det hele taget er øen ren og vedligeholdt.
Vi spiste frokost ned ved en af de meget små strande med sort sand og nød udsigten over det store hav.

Der blev tid til at finde postkort og et kig på havnen inden vi igen tog trapperne op til vores lejlighed. Bydelen her er helt bilfri, nærmeste vej er 200 meter nede.