Vores blog

Her er FOTO fra dagens store fest her i Cagliari.

Så er optoget på vej ud på en 40 km lang tur. Den tager også 4 dage!
Vi er også på vej videre… Op langs vestkysten til en by der hedder Bosa. Nej så langt nåede vi ikke.
Bilen ville pludselig ikke starte og alt er lukket på grund af 1. Maj. Avis hjælper os i morgen.
Men vi var heldigvis midt en by Oristano og mange rare mennesker. Nu overnatter vi på byens flotteste bed & breakfast – og den er flot. Byen er hyggelig og vi har spist rigt godt på den lokale.
Vejret er fint omkring 24 grader!

I dag har vi igen nydt det gode sommervejr med ture rundt i byen, vi har mødt andre steder der ikke er helt så veltrimmede som livet her på toppen af Castelloen.
Først ville vi se det meget omtalte og beskrevne amfiteater fra romertiden. Inden vi kom derhen og lige neden for Castelloen lå en stor bygning, som så underlig ud indtil vi fik øje på pigtråd, vagter og tremmer for små vinduer. Byens fængsel tronede frem.
Vi forsatte og snart efter ned af en gade med fattigdom og nedbrudte bygninger.

Her var herberget.

På en forfalden skole var der glæde og stor festivitas, man fejrede elevernes eksamen sammen med hele familien, blomster og en uforbeholden stor glæde.
Det meget omtalte amfiteater var lukket men vi kunne se ind til det, det bliver nok mest brugt til koncerter!

Videre ned af gaden var vores næste mål den botaniske have. 8 € i entre og så måtte vi også skrive hvad vi hed og hvor vi kom fra.

Haven lever ikke helt op til den oplevelse det er at gå i botanisk have i København, men vi gav os rigtig god tid og nyd vores medbragte frokost.

Der blev arbejdet flittigt i haven og mange børn og mødre brugte haven som et mødested.

Der er mange planter og træer som vi ikke kendte så meget til og dermed blev det også en god oplevelse for os på trods af den noget forfaldne ramme.
Her til aften har vi nydt den fine lune sommeraften med et glas god rødvin og udsigten over byen fra Castelloen. Der er mange folk i byen sådan en aften og hele byen summer af en festlig stemning.
I morgen er det 1. Maj og den store festival i byen starter klokken 10.
Mere om den i næste indlæg.

Det tager altid noget tid lige at lære en by at kende. Derfor har vi i dag brugt tiden på at gå på opdagelse i Castelloen. Den er jo bygget for at beskytte dens borgere.

Vi bor lige lidt fra Elefantporten, der er et højt firkantet tårn med to store hæveporte med store pigge, der kan hejses ned.

Bydelen er centrum for domkirken, universitet, regering og politi.

Det er en særlig oplevelse at gå i de meget snævre gader og blive overrasket over at der mange steder her også er mange små håndværksværksteder. Her er tegnere, skomagere,keramikere samt mange andre håndværkere.

Lejligheden som vi jo bor i er netop et eksempel på en håndværkstradition, da ejeren har et firma, som restaurerer huse ved at bruge det gamle håndværksmaterialer og traditioner.

I dag var vi også kommet på stifinderarbejde med at finde et sted, hvor vi kunne købe madvarer.
Vi havde fået at vide at der fandtes en lille købmandsforretning.
Men der skiltes jo ikke.

Det lykkedes os og det var et ældre par der havde butikken. Selv om den var lille var udvalget og priserne fine og betjeningen imødekommende.
Her var hvad vi skal bruge.
Om eftermiddagen fik vi igen set lidt til omgivelserne uden for murene. Her er gaderne ikke så snævre og der er gode piazzaer til at finde en bænk at hvile sig på. Vejret er varmt og solen titter frem, så vi fandt også frem til stedet hvor man køber de bedste is.
Ved 17 tiden kom tordenvejret igen.

Det er mange kilometer man får gået sådan en dag, så her til aften er vore ben lidt brugte. Men vi skulle jo have smagt noget sardinsk mad, det blev til sardinsk pasta med safran og derpå vild svin.
Igen i sjov familiedreven restauration.

Nu er sommeren måske kommet til Sardinien. Vi kørte af sted i klart vejr og med 20 grader. Igen langs bjergvejen helt ned til kystbyen Arbatax – her holdt vi frokost i 25 graders varme.
Det blev dog lidt koldere undervejs da solen pludselig fik svært med luftfugtigheden over bjergtoppene ned til Cagliari, kun 19 grader. Men….. så steg temperaturen igen til 24 grader.
Heldigvis havde vi vores gode vandre GPS som vi havde fortalt hvor vi skulle hen. Cagliari er en svær by at finde rundt i, i hvertfald der hvor vi skulle hen lige midt i byen i det gamle Il Castelo, en af de 7 høje byen er opbygget omkring.
Klokken 16 ankom vi som aftalt og en meget speciel lejlighed ventede på os. Viola, som vi lejer den af er i ROM men hendes forældre bor i samme lejlighed blot på 1 sal men med samme indgang.
Det er som skrevet en utraditionel indrettet lejlighed i en meget gammel bygning , med gammelt bindingsværk og gamle flider på gulvet.

Det skal opleves. Utrolig venlige mennesker, der også taler engelsk.

Cagliari er en interessant by, vi har her til aften været på Hovedgaden og nydt stemningen ved en restauration med et par kolde fadøl og udsigt til det livlige gladelliv, hvor rigtig mange kender hinanden og hilser og snakker på søndagsturen, hvor man også viser sig lidt frem med fint tøj og flotte biler…. Ja det er Italien.
Til aften måtte vi så også lige finde et pizza sted – en sidegader er altid et godt sted at lede, og her var lige et særligt sted med liv og glade mennesker, der som os skulle have noget søndagsmad.

Lige efter vi kom tilbage til lejligheden i det lune aftenvejr, brød et kraftigt tordenvejr løs. Det er nok blevet sommer!!!!!!

Det er lørdag og vi gik igen på opdagelse i Dorgali, byen er svært at finde ud af. Der er ingen store pladser, hvor folk mødes. Vi var omkring kirkepladsen, hvor nogle mænd samles og rundt i de smalle sidegader.

Pludselig hører vi lyden ved et garagelignende sted, af noget der løber og vi kigger ind og ser små vinglas og en mand der er ved at hælde vin fra en plastiktønde til en anden. Vino? Si si… Om vi vil smage? Med stolthed fortæller han at det er Cannonau vin. Ja den smager meget fint og den har vi nu med stor fornøjelse smagt nogle gange. Ja her i byen skilter man ikke så meget med deres gode ting.
Og så gik turen igen langs hovedvej ss125 også kaldet Orientale Sarda. Vi kørte de 63 km langs bjergtoppene i Gennargentu Nationalparken til bjergbyen Baunei. Der var igen i dag en kamp mellem skyer og sol. Solen havde det vanskeligt men ved 13 tiden klarede det op.

Så udturen blev i høj grad en kørsel inde midt i skyerne. Vi så ikke så meget før vi var fremme i byen, der består af en hovedgade og mindre sidegader og virker meget hyggelig.

Men planen var at vi ville på en pilgremstur til en lille kirke fra 1700 tallet inde ved Golgoslugten. Den var ikke så nemt at finde vi kørte af stejle snoede små veje op gennem regntætte skyer og ned i dalen gennem tåge og tæt træbevoksning.

I stedet for kirken kom vi frem til en flot campingplads og vandrestien der fører ned til Cala Coloritze. Men det stod ikke på en lang vandretur i dag, så vi fandt et flot udsigtpunkt og spiste vores mad og nyd solen og omgivelserne.

Nu kunne vi så se os omkring i det klare vejr og kom snart frem til den ensomt beliggende kirke med grise og får grænsende rundt om. Kirken bliver i dag kun brugt ved særlige fester for hyrderne.
Efter kaffe og øl blandt unge mennesker på byens – Baunia- internetcafe, kørte vi med den flotte udsigt tilbage til Dorgali, vi måtte dog lige besøge en ung familie, der med et lille skilt ved vejen skrev at de solgte ost. Vi smagte 2 forskellige blandingsoste fra gede og fåremælk og købte da også et par stykker – de smager rigtigt godt.