Lørdag den 16. April 2011
Der skulle handles ind inden vores lille tur sammen med Andreas i camperen – Red Rock er målet i første omgang – en tur til ørkenen – der er nok kun mellem 25 og 30 grader.
Og Andreas skaffede i løbet af en halv time en internet opkobling til vores iPad – AT&T havde lige det vi skulle bruge.
Så kørte vi til Ventura og Petagonia butikken – der måtte handles!!
Nu gik det så ind i landet og alting forandrer sig. Det bliver fladere og fladere -vi kører forbi citron og appelsin parker og vi må lige handle igen en kasse appelsiner koster kun 3 $!
Der bliver længere mellem byerne og i horisonten dukker vindmøllerne op. Vi når til Mojave City en lille by omgivet af et jernbane spor en holdeplads for hengemte flymaskiner i alle størrelser. Ørkenen er et tørt og billigt parkeringssted. Det blæser og vinden er varm –
Vi kører igen og nu forandrer vores omgivelser sig igen ørkenen i alle dens nuancer – Red Rock er der det er storslået. Vi finder en plads lige i et fantastisk Gaudi landskab – fuldmånen og stjernerne lyser op mens vi nyder maden og rødvinen.