.................
|
||
|
Beretning for driftsåret 2000 Året begyndte svagt og endte rigtig dårligt. Møllens driftforstyrelser: Vi gik ind i året med problemer med oliepumpen og fik endelig en ny på den 19.01 - foråret og sommeren gik uden store tekniske problemer, men med mange småfejl. I eftersommeren begyndte vi igen at overveje at skifte servicefirma, men ville lige have NEG Micon til at se på problemerne med elektronikken inden vi forlod dem. Det udviklede sig til en meget stor omgang, hvor de skiftede fem print i styringen, og da det ikke hjalp skiftede de stærkstrømsprintet, og det hjalp stadig ikke. I september tog tre mand fra bestyrelsen en ordentlig tur i en weekend, hvor vi lejede en 22m lastvognslift og rensede og sleb hele den midterste tårnsektion, grundede den og dækmalede den. Desværre med forkert farvekode, så nu er den grå istedet for hvid. Derefter gik vi på kro med familie og trøstede os med en middag på møllens regning. Poul var i USA og Lars var i Hvide Sande med Virus. Vi regner med at male den i den rigtige farve engang til foråret. NEG Micon arbejdede videre med at løse fejlene og 16.11 konstaterede vogn 66, at der var overgang i generatoren. Det blev skadesanmeldt til forsikringen som et lynnedslag, og NEG Micon kom 28.11 med en ombyttergenerator. Der blev konstateret flere styringsfejl og først 06.12 blev møllen startet. Den kunne ikke holde omdrejningstallet og servicefolkene kom tilbage mange gange. 13.12 kørte møllen løbsk for servicefolkene i stiv kuling og der skete skade på vingerne. Årsagen var manglende bremseeffekt på skivebremsen og virkningsløse luftbremser pga. dårlig servicering. NEG Micon påtog sig ansvaret og ville betale for skaderne over deres ansvarsforsikring. Samtidig var man nået frem til, at der måtte være en fejl på den leverede generator, så den ville man tage af igen, og så ville vi få vores oprindelige tilbage, efter at den var blevet omviklet. 19.12 blev rotoren og generatoren afmonteret. 27.12 blev vingerne adskilt og kørt til LM i Lunderskov til reparation. Først den 15.01.2001 var møllen atter monteret og køreklar. Siden da har der kun været mindre fejl.
Årets produktion blev: 202.721 kWh iflg. egen aflæsning 202.896 kWh iflg. SEAS afregning (fjernaflæst) Ialt har møllen været ude af drift i mere end 1400 timer i året 2000, og derved er rådighedsprocenten nede omkring de 80 - 84 %. Det er klart utilfredsstillende. Hertil kommer, at SEAS afregningsprisen var helt nede under 55 øre pr. kWh i slutningen af året.
I 2001 har vi fået meddelelse fra forsikringen om, at de ikke vil dække skaden på generatoren, da der ikke var tegn på lynnedslag, men fejlen skyldes slid og ælde. Derfor får vi desværre heller ikke driftstabserstatning for den periode, møllen var ude af drift i forbindelse med skift af generator.
Den periode, hvor møllen var ude af drift pga. vingeskaden, der er NEG Micons ansvar, har man i første omgang afvist at betale driftstabserstatning for. Vi har fra vores forsikringsmægler fået oplyst, at det er normalt, at ansvarsforsikringer begrænser ansvarsdækningen til direkte tab og undtager indirekte tab, dvs. bl.a. driftstab; men fra DV oplyser Jørgen Larsen, at DV's jurist mener, at NEG Micon bør dække driftstabet. Vi har indtil videre ikke hørt noget fra NEG Micon om, hvad de har tænkt sig at skrive regning ud på og hvor stor den bliver. Vi fik på forhånd oplyst prisen på en omviklet generator til 25.000 kr. Dertil kommer kranudgifter. Prisen er muligvis urealistisk lav, men var det, den omviklede generator, der var fulgt med fra Wind World's tid, stod til. At der så var fejl på den og den måtte tages ned bør vel næppe ændre ved, at vi havde forventet at få en driftsduelig generator til den opgivne pris. Hele situationen er uafklaret, og da vi sendte indkaldelse til interessentskabsmøde ud var vi af den opfattelse, at vores forsikring ville betale generatoren og dermed også driftstab. Da vi først fornylig fik besked om det modsatte, har vi ændret i regnskabsnoten i det endelige regnskab i forhold til det udsendte, sådan at vi nu må imødese betydelige udgifter, som vi dog regner med at betale fra henlæggelseskontoen.
Hvad angår den fremtidige afregning i et liberaliseret marked, der forventes at træde i kraft pr. 01.01.2003, er det stadig umuligt at forudse, på hvilket niveau den kommer til at ligge. Vindmølleindustrien har for nylig rejst spørgsmålet igen, om man ikke burde droppe hele projektet og give vindmøllerne en fast og forudsigelig afregning på et lavere niveau end det nuværende. Årsagen er selvfølgelig, at det er meget vanskeligt at sælge nye møller, når ingen ved, hvordan økonomien kommer til at se ud i fremtiden. Hele arrangementet med dels salg af elproduktionen fra vindmøller på et liberaliseret marked, og dels opbygning af et særligt marked for grønne beviser, der alligevel i den sidste ende bliver politisk styret, er så kompliceret og tung, at der er grund til at frygte, at en væsentlig del af salgsindtægten kommer til at gå op i mægler- og transaktionsomkostninger. Samtidig vil det muligvis blive særdeles vanskeligt at opstille et budget, da elprisen formodentlig vil svinge kraftigt i løbet af året, og der kan blive tale om efterbetaling ved lav produktion i dårlige vindår og salg af overskydende el til ekstraordinært lave priser i år med meget vind. For elselskaberne er situationen i dag også vanskelig, da de er forpligtet til at aftage vindmøllestrømmen som såkaldt prioriteret el til en høj pris, og i nogle driftssituationer må de samtidig sælge el ud af landet til meget lave priser. Efterhånden som vindmøllerne i gennemsnit på et år dækker 13 - 15 % af landets elforbrug vil der opstå situationer, hvor møllerne alene trækker næsten hele forbruget, f.eks. om natten, hvor forbruget er lavt, hvis det samtidig blæser kraftigt. Samtidig er der andre former for prioriteret elproduktion, f.eks. fra decentrale kraftvarmeværker; og fjernvarmekunderne gør, at de store kraftværker også er nødt til at køre, når det er koldt. Derfor er der nu et meget stort behov for en samlet, teknisk koordinering af el- og varmeproduktionen, og det er i direkte modstrid med tanken om et markedsbaseret system baseret på den øjeblikkelige elpris. På det grundlag kan vi ikke forudse, om vores mølle bliver urentabel at have i drift om 3 - 4 år, når vi kommer ud af overgangsreglerne, de såkaldte fuldlasttimer, der endnu sikrer os en rimelig afregning.
Vores nuværende servicekontrakt er temmelig god, da den også dækker tilkald udover de ordinære servicetilsyn. Den kontrakt løber indtil november 2002, og derefter må vi regne med, at vi skal betale alle tilkald efter regning. Det kan gå hen og blive meget dyrt, hvis ikke driftsstatistikken kan forbedres mærkbart, og vi vil også blive nødt til at være meget mere 'på nakken' af servicefolkene ved de ordinære servicetilsyn for at sikre, at de laver alle de arbejder, de er forpligtet til, når vi ikke mere bare kan ringe og sige, at de bliver nødt til at komme ud og se på en eller anden fejl. I 2000 har der kun været 3 måneder, hvor møllen har kørt helt uden driftsstop, og det er meget dårligt og et tegn på, at servicen ikke bliver udført tilstrækkelig omhyggeligt. Samtidig bliver møllen også ældre, og det kan alt andet lige vel kun føre til flere problemer, selv om hovedkomponenterne stadig skulle være i god stand.
Wind World Gruppen har ikke været særlig aktiv i året der gik, men man holder til stadighed øje med markedet for service på Wind World møller. Der er ikke så mange WW-møller, der bliver serviceret af NEG Micon, og det kan til dels forklare den ringe interesse for at yde en god service, samtidig med, at NEG Micon er en meget stor og tung organisation. Flere små servicefirmaer er aktive i begrænsede geografiske områder, f.eks. Terkelsen i Vendsyssel og Wima i Vestjylland, men de kommer ikke over på Sjælland. Der er et udmærket firma i Århus, som vil kunne overtage service på vores mølle, men det vil formodentlig ende med at blive dyrere end det, vi betaler nu, med mindre de kan få den til at køre uden tilbagevendende fejl.
Regnskabet bærer præg af den lave produktion til en lav afregningspris. Der har været temmelig store driftsomkostninger, hvoraf en del kan føres tilbage til malearbejdet, der kostede omkring 5.000 kr.
Vi har i år 2000 udbetalt 230 kr. pr. andel |