Askesagen
Miljøministers svar i askeskandalen den 3. marts 2006
TSG finder miljøministerens svar upræcist og afglidende - svaret angiver ikke hvordan det kommunale tilsyn konkret skal udmønte sig, for at skabe sikkerhed mod ulovlig import af miljøfarligt affald.
Miljøministerens afsluttende oplysning "Desuden afholdes der jævnligt razziaer i Danmark, hvor affaldstransporter tjekkes i forhold til overholdelse af Transportforordningen." rejser nye spørgsmål, som det er interessant at kende svarene på:
Hvornår er Danmark begyndt at afholde razziaer, hvor affaldstransporter tjekkes?
Med hvilken hyppighed og systematik laves der razziaer i Danmark, hvor affaldstransporter tjekkes?
Hvilke erfaringer har politiet og de danske miljømyndigheder aktuelt med disse razziaer ?
IKKE ÉN ENESTE AF DE SKIBSLADNINGER OG MANGE LASTVOGNSTOG DER I 1997 & 1998 TRANSPORTEREDE 20.000 TONS MILJØFARLIGT FLYVEASKE FRA SVERIGE TIL DANMARK BLEV UDSAT FOR EN RAZZIA!
Med venlig hilsen
Hanne Jahn & Jane Nielsen 13/03/06
Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Fuglebjerg for Tværsocialistisk Gruppe (TSG)