San Sebastian de la Gomera – det hedder den største by på øen. Her bor nu omkring 9.000. Byen er fordoblet i de sidste årtier. Byen lever af øens landbrug turisme, havn og at have øens administration. Vi bor på byens hovedstrøg, der hedder Calle Real.
Den er hyggelig med gamle huse bygget omkring kolonitiden. Byen’s liv starter ved 7tiden og derpå bliver den invaderet af små grupper af turister, der kommer med dagens første færger. Det står på indtil kl ca. 17 hvor dagens sidste færger sejler tilbage til Tenerife. Så liver byen op, der skal snakkes og handles.
Guanches (Guanchis eller Guanchetos) er de oprindelige indbyggere her på øen. Man kan nok ikke finde dem som en etnisk minoritet nogle steder. Men spor efter deres kultur kan man nok finde her på øen. Vi vil forsøge det på vores vandring rundt på øen i de kommende dage.
Ved 11 tiden vandrede vi så afsted på turens første lange tur. Ud af byen og hen på GR. 132. Caminoen langs med kysten og hen til fin strand. Vi vandrer gennem områder med gamle stengærder og ruiner fra gamle huse. Området har været dyrket men nu har varmen umuliggjort dette.
Det er en frem og tilbagetur på lidt over 9 km. Lidt over 450 højdemeter kan vore trætte ben nu mærke. Men en dejlig tur med flotte udsigter.
Her til aften har det blæst kraftigt og vi fandt et spændende spisested og nød en treretters menu, krofatter underholdt gæsterne med at sætte skildpadden ud på gulvet og gå rundt med hovedet af en haj, som han stolt forklarede at han selv havde fanget.