Det blæser stadig men kun 10 til 14 sekundmeter, temperaturen er omkring 18 – 19 her ved kysten. Men føles varmere i det klare solskin.
Men vi kørte op i kulden og skyerne. En fin og kold vandretur ventede, blot 11 kilometer væk i 1000 meters højde.
Ved den lille landsby Aure startede vi turen. Det blæste også her.
Vi vandrede også her i 2010. Der er ikke meget der er forandret. Den sammen købmandskone, der stadig er flink og tilbyd at vaske de 2 pærer vi købte.
Bonden havde fået ny fræser og arbejdede lige som sidst på sin jordlod. Der skulle sættes kartofler.
Turen gik op til Nationalparken Garajonay, som er en subtropisk regnskov, skoven er beskyttet og på Unesco verdensarv.
Her ligger skyerne lavt.
Men inde i skoven er der læ
70 % af skoven er dækket af canariske laurbærtræ. Der er en særlig stemning i sådan en skov.
Massevis af f.eks Storkenæb.
På vejen tilbage til landsbyen mødte vi så lige et forårstegn med disse flotte blomster
Blæsten ramte os igen
Benene var blevet noget trætte efter den flotte tur på 11,5 km. Så hurtigt ind i bilen og ned i den dejlige varme og solskinnet.