Denne flotte vandretur havde vi gemt til sidst.
Vi stod på til varme og solen brød gennem morgenskydækket over øen.
Bilen kørte igen næsten op til skyerne og gennem nogle tunneller, så var vi i byen Hermigua. Det er en flot grøn dal med en stor bananproduktion, som præger hele dalen. Dalen er snæver og solen har ofte svært ved at komme gennemskydækket her. Det giver gode fugtige vækstbetingelser sammen med en konstant temperatur på ca 15 til 19 grader det meste af året.
Vi følger også bananvejen i dag. Det er en sti der går fra byen og 5 km langs kysten ud til det stedet, man kunne få skibene nær kysten og få bananerne ombord til især England. Som man kan se var det ikke let her ved den vilde kyst, hvor bølgerne selv i stille vejr er voldsomme.
På vejen er der et lille landsted hvor der var høstet friske kartofler.
Herfra kan ma også kigge over til Tenerife og den store vulkan.
Vi forsætter den dejlige tur dels gennem en barsk og øde natur og dels med strålende udsigt over havet.
Det er søndag og nogle lokale er taget på fisketur.
Vi spiser vores frokost ude på spidsen ved verdens ende sammen med en mågekoloni højt oppe.
Ja så var det blot at nyde turen den samme vej tilbage og nede ved stranden kunne så sidde og kigge på store bølger, lokale folk på søndagstur.
Nu bliver kufferterne pakket og vi kigger lidt mere på byen i aften inden færgen sejlere os til Tenerife i morgen formiddag.
Vi ses.