Vi vågnede tidligt igen – sunrice skal man bare opleve.
Herefter blev camperen startet igen og nu drog vi ind mod CA store spisekammer der ligger i den store dal – vi kørte mod Bakersfield.
Først igennem passagen fra ørkenen med mere end 5000 vindmøller – de fleste dog meget gamle- tænk hvis det var 5 MW!!!!
Her blæser det nemlig næsten hele tiden.
Andreas vidste at der også kørte godstog her og rigtigt nok så var der i 1890’erne blevet importeret 3000 kinesere til at bygge et helt særligt loop så togene kunne lave en knude på sig selv – det var nødvendigt for at få toget til at køre op og ned af den stejle passage der er mellem SF og LA.
Imponerende ingeniør arbejde. Vi så et tog med ca. 85 vogne der ventede på flere lokomotiver så den også kunne komme over passet.
Dette helt særlige sted ligger ved den lille by Keene ogselve stedet med loopet hedder Tehachapi, der ligger i Tehachapi Vally.
Næste stop var så Bakersfield – Andreas ville vise os endnu en vigtig del af den amerikanske kultur kunne kaldes Midt-CA. Vi standsede ved en IN-N-OUT, det var frokost og så skulle vi have burgere the us way – og fremstillet ordentligt af gode råvarer!!!
Det smagte og vi fik oplevet stemningen 😉
Vi skulle nu også finde en overnatning – ned af interstate 5 og til Pyramide Lake i Los Padres National Forest. I 1000 meters højde – øde og med foråret på vej.
Andreas lavede igen noget lækkert mad og han sov igen ude selv om Rangeren havde fortalt om kapperslanger, sorte bjørne og bjergløver, vi så kun kaniner og massevis af fugle.