Vi vågnede op til en herlig morgen med fuld sol og meget varmt vejr.
I dag skulle vi nordpå til Stykkisholmur. Vi ville dog først lige besøge gården, som vores nabo rejser til flere gange om året for at ride.
Vi havde fået navnet på gården og at den lå ved vej 52!
Det blev til en lang tur ud i det helt øde, af små grusveje og med unikke naturoplevelser.
Vi kørte med ca. 30 km i snit.
Vi fandt gården Oddsstadir med de mange islandske heste, ca. 150. Dejlige, rare mennesker byd os velkommen. Det var frokost tid og vi spiste med. Vejret var så fint 19 grader og alle var glade for endelig at kunne side udenfor.
Der var travlhed for der skulle være konfirmation hos naboen. Der bor nemlig 2 familier på denne gård. Alle i hele omegnen kommer til fest og der var dækket fint op i “festsalen”
Derpå kørte vi videre 30 km til Borgarnæs. En indkøbstur i Bonus og så videre nordpå. Utrolige udsigter i det vulkanske land.
Kaffepause med gulerødskage ved en af islandsk flotteste vulkaner, ejdborg.
Det kan man da godt nyde.
Her kan man se ud over halvøen Snæfellsnesset og se til til selve Snæfellsvulkanen, som inspirerende Jules Verne, rejsen til jordens indre. En flot kegleformet vulkan.
Selv om vejret var så fint må vi dreje lidt fra og køre over halvøen til Stykkisholmur.
Her vælter tågen nu ind fra det kolde Atlanterhav.. Vi finder campingpladsen og spiser fisk til aftensmad.