Vi står tidligt op herovre. Andreas hørte kun fuglesang og så heller ingen rovdyr.
Turen tilbage til UCSB gik først ned ad 5’eren og derfra til Ventura. I Ventura gik der pludselig nostalgi over os. Vi fandt en butik med gamle ting og sager fra 50’erne til Now. Alt muligt fra den amerikanske dagligdag – skilte, legetøj, lp plader, bøger og meget andet. Andreas fandt en kagedåse, som måtte købes.
Ved siden af – en boghandel med brugte bøger, vi fandt en flot bog om backroads i CA og en plakat fra SB. På den anden side af MainStreet fandt vi så endnu en brugttingsbutik med fint brugt tøj- der også lige skulle gennemses.
Det vrimler med butikker i denne by, der har brugte ting til salg – man kunne se dette som noget godt i vores overflodstid – der er præget af forbrug – her er også et genbrugsforbrug. Selvfølgelig er det også et resultat af den økonomiske krise fra 2007. Man har brug for at sælge og købe billigt.
Vi fik plads igen til vores camper på State Parken, selv om den var full. Der er nok altid 1 plads tilbage. Så endnu en lille tur rundt på Isla Vista, inden Andreas igen skulle hjælpe os med at få nuanceret vores oplevelse af den amerikanske kultur. Vi drog mod den lokale udendørs Mall og fandt den gode, billige restauration, der også er det lokale bryghus med billig og spændende øl.
Vi fik noget rigtigt godt mad og nydt hinandens selskab inden vi måtte tage afsked for denne gang.
Vi drager nordpå og Andreas back to work.
Dejlige dage sammen!