Onsdag den 20. April
Nu er vi selv på vejen.
Første stop blev i Solvang – stedet der kan være noget underligt noget at komme til som dansker – er det virkeligt sådan andre kan forme en kopi af Danmark?….
Nå vi havde heldigvis et brev med fra Lise og Kaj – Lise har nemlig et familie bånd til Solvang.
Vi fandt let 3. Street og efter lidt venten åbnede Zita Nielsen døren sammen med hunden og hendes oldebarn på 3 år.
Det var som at komme ind i et dansk hjem fra begyndelsen af 60’erne og Zita talte glimrende dansk – fortalte levende om hendes historie, da hun kun kunne tale dansk i hele hendes barndom og hvor svært det havde været ikke at kunne tale engelsk!
Hun lærte også oldebarnet dansk! Zita var meget opdateret om danske forhold.
Vi sender mange hilsner til alle hun kender i DK.
En hyggelig stund fik vi sammen med Zita inden vi drog videre op mod highway 1.
Camperen fik mere Gas fyldt på og op langs kysten nød vi igen udsigten over grønne bakker og det blå hav med de hvide skummende dønninger. Vores øjne fanges ind.
Der er også skilte langs vejen der blinker at highway 1 er closed 39 miles ahead!!!
Vi kører dog videre men bliver pludselig optaget, først af zebraer på en mark! Derpå af søelefanter i hundredevis, der ligger og dovner tæt sammen på stranden. De er ved at skifte hud. En meget usædvanlig oplevelse – vi kan stå helt tæt ved dem og de fleste sover bare andre udstøder nogle dybe brummelyde og nogle kaster sand over sig, mens de også puster sand op i luften ved næsen, der er også nogle der puffer til hinanden. Vi er så nogle 100 folk der står og ser på!!
1’teren er lukket får vi at vide og vender derfor omtil den nærmeste State Park San Simeon.
Den er lukket for 3. gang i år og i lang tid, da området er ustabilt og der sker store jordskred, mange tons er væltet ned, skrives der om i aviserne.
Det er kørefri dag i morgen
