Det regnede i går aftes. Sådan husker vi den franske side af Pyrenæerne.
Vi har brugt tid på at planlægge den næste uge.
Vi er jo forvente med gode oplevelser og tid til at indsnuse stederne.
Vejrudsigterne er ikke så troværdige i et bjergområde, så……
Det klarer op ved 10 tiden og inden vi rigtigt kører op i bjerget til den første overgang – Col de Ares- får vi et flot glimt fra Ceret
Her ved broen er der også et træ med en blomst på ca15 cm i diameter, kender ikke træet.
Det er snart valg hernede, men det ser og hører man ikke meget til.
En enkelt sted fandt vi disse plakater.
Campingpladsen her ved Ceret var næsten udelukket beboet af franske pensionister. Pladsen var fint indrettet med toiletter og køkkenfaciliteter i centrum og derpå 3 cirkler med rum til telte, bongalows, campingvogne og camperpladser. Der boede mange faste gæster. Vi fornemmede at mange kendte hinanden og tilbragte lang tid på stedet. Det var bekymrende at se så mange overvægtige. Man sad meget på en stol og indimellem gik man så en lille tur med hunden.
Franskmænd er høflige, men ikke så nemme at få kontakt med. Så vi fik ikke nogen fornemmelse af deres syn på valget.
Derimod fik vi i dag en fin snak med 2 englændere, jævnaldrende med os om situationen i England. De forsøgte at tage det roligt, men naturligvis var de bange for fremtiden. Terror og Brexit er ubekendte faktorer som ingen endnu kender svaret på.
De boede nu i Wales, men var opvokset i London.
——-
Vi kørte nu mod Prat de Mollo.
Her har vi boet engang på en bondegård.
Det kan man se herfra 1400 meters højde.
Det er koldt på toppen 12 grader og vi overvejer en tur ændring, men beslutter at vi bruger vores intuition.
En flot dal syd for Andorra er målet.
Her kl 18 er vi fremme efter nogle flotte strækninger på smalle veje og nyd nu bare denne udsigt:
Byen hedder Bellver de Cerdanya.
Nu er det tid til aftensmaden.