Mandag flyver vi tilbage til Danmark.
Dagen i dagen skulle derfor bruges på en lang vandretur og en god middag i den nærmeste landsby. Den hedder Saldes og har 250 indbyggere.
Vi rådførte os lidt med campingplads ejeren. Han ville kun foreslå at vi kørte op i bjergene og vandrede helt oppe i 2.000 meters højde. Vi kunne se langt på sådan en klar dag.
Men vi lagde vores egen tur – ud i det ukendte, da der ikke er en særligt vandrerute til byen Saldes.
Vi har gode kort og så vandrede vi afsted.
Det er blevet ret så varmt hernede 23 grader i skyggen. Så ruten er lagt gennem skovbevoksning det meste af tiden.
Efter 5 km skulle vi finde en lille sti over til Saldes. Men den var ikke særlig farbar og vi skulle stejlt ned til vandløb og over på den anden side.
Vi valgte det sikre og forsatte på en god Skovvej. Her er massevis af orkideer, små vandløb og indimellem og køer med ringlende bjælder
Snart var vi fremme ved er helt anderledes og åbent landskab, der mindede os om Californien og området der hedder Red Rock. Her mødte vi en skovbetjent der fortalte os at vi ikke måtte gå ned i dalen, det var for farligt. Så vi havde valgt rigtigt og fik så bare en rigtig lang tur med 4 km ekstra.
Vi kom op i 1400 meters højde og så gik det nedad til Saldes.
Vi var spændte. Var der nu et godt spisested der havde åbent her en lørdag eftermiddag.
Det var der.
Her mødtes aktive spaniere i diverse sportsbeklædning.
Cykelryttere, Mountainbiker, vandrere, klatrere og folk der blot skulle mødes med andre.
Snakken var livlig og vi fik den gode middag vi havde drømt om.
Kroppen var lidt træt efter 11 km.
Saldes er en aktiv by. Gode spisesteder og et flot udstillings lokale med informationer om området.
Her i byen er der også et lille bryggeri, vi fik en fremvisning af det meget lille bryggeri og under fremvisningen fortalte hun at det var svært for dem at få økologisk malt.
Så vi gav hende lige adressen til Gyrupmalt. Det kan være hun kontakter Gyrup folkene.
http://benfet.cat/en/empresa/cervesera-del-pedraforca/
Nu skulle vi så tilbage til camperen.
Kun 3 km men først ned til floden og så opad og opad.
Lidt over 14 kilometer stop GPS’en på og klokken var 17:15.
Det gjorde godt med et langt bad og nu er der dømt god kold rose vin.