Dage med blæst og regn

Vi ankom onsdag i tæt tåge til Nuuk.

Hele kysten er indhyldet i tågen, så flytrafikken er hårdt ramt.

Her i Nuuk var vi et af de første fly der landede den dag og snart efter var der igen lukket.

Vi var alene i Sten’s lejlighed, da han var i haven.

Vi skulle handle ind og det er altid dejligt at gå tur i byen og møde folk vi kender. Her nikker og hilser man gerne.

Apollo kan man mærke glæder sig og hygger sig med at hilse.

Han husker Stens lejlighed og sidder med et tilfreds smil og nyder roen fra hans faste plads.

Genkendelighed er vigtigt for ham.

Torsdag var tågen lettet lidt, så vi var på vandreture rundt omkring i byen.

Sten var heldig – han ankom til Nuuk kl 15 lige inden blæsten og regnen kom.

Han havde haft en god tur og fået vandet rigtigt meget.

Hele fredagen og lørdagen har det blæst og regnet konstant.

Det har været indendørsvejr.

Men lidt ture er det blevet til. Der har også været gæster forbi og hilse på.

Nu er det søndag og her til morgen kan vi skimte solen.

Dejligt men kun lidt kortvarigt, tågen ligger tæt og flyene er igen forsinket.

Vi skal hente Kirsten i lufthavnen. 

Nok omkring klokken 15. Men flyet blev aflyst 

Så nu venter vi bare!!!!!!

Det blev dog til en tiltrængt vandretur på 6 km rundt i byen.

Jasper og Eik har været forbi og hygget sig. Eik skal lige vende sig til Apollo. Det er jo svært for Eik lige at forstå ham. Men Eik er kvik og tryg, så det går.

Vi spiste helleflynder til aften, et festmåltid.

Jasper og Eik venter også på at Nivikka skal ankomme med fly fra Island. Hun har ventet siden onsdag i Kulusuk.

Hendes fly kommer ved 22 tiden.

Klokken 20 fortæller Kirsten at hun nu er indlogeret på et hotelværelse og hun først kommer mandag eftermiddag 

Her mandag regner det kraftigt 60 millimeter skal der kommer de næste 24 timer. Så kommer solen!

Vi glæder os.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *