Havearbejde

Det var en kølig og stjerneklar nat.

Men vi havde ligget  rigtigt godt i vores telte og fået sovet så godt.

Solen kommer frem her ved 8 tiden og varmer ret hurtigt. De lidt stejle stier ved stedet er fugtige og glatte, efter den megen regn, så man går forsigtigt.  

Vi nyder morgenmaden og snart efter er der gang i at høste grønsager. Der tages majroer og løg op.

Derefter er det tid til frokost.

Sådan en frokosttallerken kan fremtrylles  af helt unikke grønsager der sammen med skinken fra Gyrup er et festmåltid midt i den stårslående natur.

Så er det tid til kartoffeloptagning.

Sten graver, Poul finder kartoflerne og Apollo lægger dem i sækken.


Kirsten bliver fristet til at lave en grønsaggryde med alt godt fra haven samt grønlandsk lam og rensdyr til aftensmad.

Pludselig bliver vi overrasket. 

De første gæster ankommer. Bjørn og Birthe. 

Det er altid svært at finde sejlmulighed til Ameralikfjorden men de var heldige at få nogle til at sejle dem derind i en hurtigsejlende jolle.

Festen kunne starte.

Bjørn er tømrer og glædede sig til at samle bordene.

Vi  nød aftenen og udsigten ved vore telte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *