Ronda

Det var noget koldt her til morgen 14 grader og temperaturen skulle holde sig lige under 20. Måske kom der 1,3 mm regn sidst på eftermiddagen!

Vi fandt lidt varmt tøj frem og efter en snak i receptionen på campingpladsen og nogle gode råd om at opleve byen bedst muligt, travede vi afsted. Der er ca. 2 km til centrum af små veje. Herligt.

Lige lidt om området:

Vi er ca 100 km nord for Malaga, her ligger byen Ronda med 34.000 indbyggere på en højslette omkring 750 meter oppe.

Der er en stor kløft, der hedder El Tajo den deler byen i 2, den ældre mauriske bydel La Ciudad og den yngre El Mercadillo.

Der er 3 imponerende broer mellem de 2 bydele, de er utrolig flotte og tiltrækker massevis af turister.

Desuden findes også den ældste tyrefægterarena i Spanien, som også er meget besøgt.

Den er bygget i 1793 ligesom broen Puento Nuevo. Den nyeste bro over kløften.

Vi blev godt nok overraskede, da vi ankom til denne bro. Hvad sker der her

Vi ankom til broen og mødtes af hundredevis af kinesere med hundredvis af kameraer overalt. Masseturisme er ikke godt.

Der må da være nogle turistorganisationer og bystyrer, der snart får ændret den stigende masseturisme.

Byer og dem der lever her bliver jo ødelagt!

Vi trak vejret og huskede de gode råd vi fik på campingpladsen.

Find vandreturen 3 km frem og tilbage udenfor bymuren og få den bedste oplevelse af de 3 broer.

Afsted afsted det kunne ikke gå hurtigt nok.

Vi fandt vandreruten og helt rigtig her er fred og flotte udsigter til at nyde tilværelsen.

2 foto til lige at vise udsigten fra vores frokoststed, her er udsigt og fred og ro.

Vi fik vandret en god tur her inden vi fandt endnu en vandre sti på den anden side af bymuren. Her fik vi set de 2 ældste broer.

Klokken var nu lidt over 15, masseturismen draget videre til andre steder. Skolebørnene fik fri og der opstod hurtigt kaos, mange børn skal også hentes af en forældre og i en bil. I disse smalle gader er der noget at se til…

Nu ventede kaffe og kage hos byens fornemme bageri. Det var fint med chokoladekage, Kirsten blev så glad, at hun lidt senere fandt en fin hat.

Hun købte den dog ikke, men sjovt var det. Vi kunne nu nyde byen med ro og finde en god økologisk ost og en fin hvidvin til i aften.

Vi fik også lige kigget lidt mere på byen, her er foto udenfor den berømte tyrerfægterarena, som man er stolt over.

Vi fandt også en rigtig lokal bodega, med liv og glade dage, her var man ved at afslutte siestaen. Det er meget rart at opleve, hvorledes livet også kan leves her omkring en bodega i bydelen San Fransisco.

Vores vandre gps viste 16,32 km, da vi kom tilbage til campingpladsen.

I morgen venter sol og 20 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *