Vi kunne lige nå en Vandretur i Ekkodalen inden vi skulle sejle til Ystad.
Ekkodalen er en såkaldt sprækkedal, blandt flere anset som øens flotteste repræsentant for disse, og man kan midt i dalen måle dens bredde fra det sydlige granitfremspring til den nordlige lodretstående klippe til at være ca. 70 meter.
Vi fandt stedet med det bedste ekkosted ved Ørsted kilden og gik herefter op på Rytterknægten og tilbage over lilleborgen og gamleborgen.
Her efter kørte vi til Rønne og fik en snak med en glad Poul Pava, der var ved at indrette et nyt værksted
Vi fik en hyggelig snak og ønskede ham held og lykke med det nye sted.
Nu er vi så på vej hjem efter meget fine dage på solskinsøen Bornholm – vi ses igen.