Tid er noget mærkeligt noget! Sommetider siger man at tiden går, i dag oplevede vi det anderledes, i dag kom tiden.
Vi skulle drage fra Yosemite og mod Kings Canyon!
I stedet stod de 3.800 år gamle træer foran os her sidst på en onsdag aften – i al deres gigantiske storhed.
–
Det var igen en kold nat i camperen, skiundertøj er godt. Vi kørte afsted men måtte hele tiden lige kigge os tilbage og op og ned.
De mange falls, Capitainen og til sidst det store kig tilbage, hvor de mange pinetræer dækker dalen og granitformationerne former dalen.
Tak for oplevelsen!
Vi kører nu opad til 6000 feet og så ned til foråret, der møder os ved 1000 feed. Egetræerne er sprunget ud og der er blomster i vejkanten.
Snart er vi igen i forsommeren, nede i den store dal,
180’eren drejer vi nu ind på til Kings Canyon, igennem landsbrugs og frugttræsområderne. Vi har set vejudsigt op til 20 grader og selv om vores planlagte overnatning Azalia campground er i 6700 feets, så går det jo nok. Vi smutter med 35 miles opad – foråret forsvinder langsomt og ved 6000 feet, ja så ligger sneen der. Planen må laves om, vi har ikke snesko med og vi vil gerne have varme også om natten!
Heldigvis kon tiden så! Der var skiltet til Giganterne lige foran os. Grant, amerikanernes juletræ, Oregon, Californien, de 2 søstre, og mange andre store og små giganter, der i al slags vejr og klima har overværet Tidens gang deroppe i 2000 meters højde.
Overvældende!!
Vi kører tilbage ca 30 km til forsommeren og ca. 20 grader her ved 20 tiden. Vi booker os ind på en rigtig RV park med rigtige fulltimere.
