Her er hvad jeg kunne finde ved besøgscenteret ved Lindosa.
Men først lidt om landsbylivet i Nationalparken.
Vi har set flere kornkamre i brug i området, der er meget interesant, selv om Nationalparken er på størrelse med Bornholm bor her 15.000 og de tilsyneladende mange små landsbyer opfatter vi som isolerede, men det er ikke sikkert. Der dyrkes intenst i meget små havelodder og vi så ingen traktorer eller mindre maskiner. Der er tilsyneladende heller ikke mange æsler, heste, køer, nogle geder og vi hørte høns flere steder. Der var vandings systemer og forskellige hakker og spader. Det var flot at se hvor velpassede haverne var. Det der er mest af er vindruer, der kravler vildt og systematisk op af tråd og stativer. Selvfølgelig er der også alle slags frugttræer omkring landsbyerne og ved husene. Vi så små stykker med majs. Vi så selvfølgelig mest ældre krogede folk med tilsvarende krogede vandrestokke, der gladelig hilser og snakker til – vi kan så tegntolke deres glæde og stolthed.
Bemærkelsesværdigt, at der er liv i disse landsbyer i 2022. De har alle mobiltelefoner og bruger dem flittigt. Der er små lokale købmænd og små caféer hvor man mødes og mændene spiller kort og konerne sidder tæt ved vaskepladsen. Et spændende område, hvor flere etaper af GR 50 går igennem og op til Compostella. For os et spændende område.
Men nu lidt om kornmagasinerne, som jo klart har et funktionelt brug.
ESPIGUEROS AF LINDOSO er aflange kornmagasiner lavet af sten og brugt til opbevaring af majs. Af de omkring 50 epigueros stammer de ældste tilbage til det 17. århundrede. De tydelige hjørner og mangel på lav fra nogle tyder på, at de er ret nye, og nogle andre er lavet af ældre og nyere elementer, hvilket peger på vedligeholdelsesarbejde. Hver epiguero tilhører en familie, og nogle af dem er stadig i brug i dag.
Sengen på epigueroen er lavet af sten og sidder på toppen af stumpe, robuste søjler for at løfte den fra jorden og beskytte majsen mod gnavere. Sidevæggene har lodrette åbninger, der tillader vinden at blæse igennem og tørre majsen, mens for- og bagvæggene kan være lavet af sten eller træ. Tagbeklædningen består af to plader af granit, der mødes i midten og ofte monteret med et kors, også lavet af sten. Rudimentære stentrin findes normalt ved deres forreste åbning.
I Lindoso kan alle epigueros findes på en tærskemark, der ligger lidt forhøjet fra den nærliggende landsby. At finde epigueros på højtliggende terræn er ret almindeligt i Portugal. Påfaldende som dette ofte er, skyldes valget af placeringen funktionelle snarere end æstetiske hensyn. En højere placering vil sandsynligvis modtage den højeste mængde vind, og jo mere ventilation, jo bedre når det kommer til tørring af majs. Dette behov er så meget desto mere tydeligt, når man tænker på, at høsten sker om efteråret, og december er måneden med den største nedbør.
Den kendsgerning, at espigueros plejer at blive bygget i en enkelt klynge nær landsbyen, fik nogle forskere til at tro, at det var en indikation af en fælles livsstil. Yderligere forskning afslørede dog, at klyngningen sandsynligvis tjente det formål at lette overvågningen mod tyve.