Togrejsen fra Roskilde.

Vores togrejse fra Roskilde til Göteborg en varm septemberdag var en smuk og afslappende oplevelse, hvor vi bevægede os gennem både by og land med en vidunderlig udsigt over det sydsvenske landskab. Solen skinnede, og langs kysten kunne vi se mange mennesker nyde dagen ved strandene.

Vi ankom præcis til tiden i Göteborg, men opdagede straks, at toget til Oslo var aflyst. Der blev lovet mere information, men det kom ikke med det samme. Vi blev i stedet henvist til busudgang nr. 26, hvor vi stod uden klare beskeder. Man forsøgte at finde en bus, der kunne køre os til Trollhättan, men hvornår den ville ankomme, vidste ingen. Vi blev bedt om at være tålmodige. Nogle passagerer havde ventet siden klokken 12 og vidste heller ikke noget om årsagen til aflysningen.

Selvom jeg forsøgte at være tålmodig, gik jeg alligevel rundt for at finde mere information. Der var mange busassistenter til stede, men de kunne kun gentage, at de ikke vidste noget. Efterhånden fik jeg dog lidt indsigt i, hvad der havde forårsaget forsinkelsen: Ved 12-tiden var en køreledning faldet ned i nærheden af Göteborg, og på Sveriges jernbanenet stod der, at der ikke ville køre tog til Oslo resten af dagen.

Men så fik jeg øje på afgangstavlen, hvor der nu stod, at der ville gå et tog mod Oslo klokken 16:08 fra spor 4. Der kom ingen meldinger fra personalet eller over højtalerne, men rygtet spredte sig hurtigt, og folk begyndte at samles omkring toget. Klokken 16:30 kørte vi afsted mod Trollhättan og Oslo, og i det flotte vejr gled vi hurtigt gennem landskabet. Vi ville ankomme til Oslo omkring klokken 20:30.

Alt endte godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *