Hurra! Solen skinnede, da vi stod op, og vi havde planlagt en bustur ud til komponisten Edvard Griegs hjem, Troldhaugen, i udkanten af Bergen.
Først måtte vi finde en betalingsapp til deres trafiksystem. Det var nemt nok – man betaler 24 norske kroner som senior, og billetten er gyldig i 90 minutter. Den skal kun vises ved kontrol og ikke ved ind- eller udstigning. Dernæst skulle vi finde en app, der kunne vise den bedste forbindelse til det sted, vi skulle hen. Den fungerede også perfekt.
Vi nød den lange tur på omkring en time med to gode busser, linje 4 og 20 – naturligvis elektriske – som kørte roligt afsted. Første del af turen gik gennem det gamle Bergen med de fine træhuse, og snart dukkede store villaer op. Herefter kom de nye moderne boligkvarterer til syne. Det er tydeligt, at der er investeret solidt og dygtigt i området. Der er ingen tegn på slum; der er tilsyneladende god plads omkring kvartererne, og da vi stod af, så vi også et veletableret gang- og cykelstisystem. Nordmændene kører hovedsageligt i elbiler, og støjniveauet er lavt, selv ved motorvejen, der omkranser byen.
Vi fandt let frem til Troldhaugen og glædede os over vores medlemskab af Louisiana – den gav gratis entre. Først en god kop kaffe inden besøget med fremvisning og besøg i villaen, der rummer en fantastik historie.
Edvard Grieg, en af Norges mest berømte komponister, boede sammen med sin hustru Nina på Troldhaugen, deres hjem i udkanten af Bergen, fra 1885 til sin død i 1907. Troldhaugen var ikke kun et privat hjem, men også et kreativt tilflugtssted, hvor Grieg komponerede mange af sine mest kendte værker. Grieg og Nina holdt ofte selskaber, hvor kunstnere og musikere mødtes, hvilket gjorde Troldhaugen til et kulturelt centrum.
Griegs tilstedeværelse og virke på Troldhaugen har haft en varig betydning for Bergen. Byen blev kendt som et kulturelt fyrtårn i Norden, og Griegs musik har spillet en central rolle i at formidle norsk kultur og identitet til resten af verden. For os besøgende er Troldhaugen en fascinerende rejse tilbage i tiden, hvor vi kan opleve, hvordan Grieg levede og arbejdede, og forstå den dybe forbindelse mellem hans musik og den norske natur og kultur. Grieg er kendt for flere ikoniske værker, herunder:
- “Peer Gynt Suite” – Især stykkerne “Morgenstemning” og “I Dovregubbens Hal” er meget populære og ofte opført.
- “Klaverkoncert i a-mol” – En af hans mest kendte klaverkoncerter, der er blevet en fast del af det klassiske repertoire.
- “Lyriske stykker” – En samling af klaverstykker, der viser Griegs evne til at skabe stemningsfulde og melodiske kompositioner.
- “Holbergsuite” – Oprindeligt skrevet for klaver, senere orkestreret, inspireret af barokmusikken og skrevet til minde om Ludvig Holberg.
Edvard Griegs musikalske verden er fyldt med eventyr, trolde og den magiske tiltrækning fra den norske natur. Hans værker som “Peer Gynt Suite” bringer lytteren ind i en verden af mytologi og folketro, hvor naturens mystik og kraft spiller en central rolle. Grieg selv, sammen med sin hustru Nina, var ikke høje af statur og kunne minde om hobbitter – små af vækst, men store i ånd. Denne parallel understreger, hvordan deres liv på Troldhaugen var en del af den eventyrlige atmosfære, der også prægede hans musik. Hjemmet ved fjorden, omgivet af skov og fjelde, gav inspiration til mange af Griegs kompositioner og afspejlede den tryllebindende natur, som han ofte skildrede i sine værker.
I dag er Troldhaugen blevet et kultursted, der rummer Griegs villa, hans lille komponisthytte, hvor han fandt inspiration fra fjeldet, samt en imponerende koncertsal med en fantastisk udsigt over naturen, der inspirerede så mange af hans værker. Selvom Edvard og Nina Grieg havde et nært og kærligt ægteskab, fik de desværre kun et barn. Deres eneste barn, en datter ved navn Alexandra, døde dog som spæd. Trods denne sorg skabte de et hjem på Troldhaugen, der blev fyldt med musik, kunst og besøg fra kulturpersonligheder, hvilket har efterladt en varig arv, som stadig fejres i dag.
Vi nød stemningen og historiens sus, men holdt også øje med vejrudviklingen. Fra klokken 14 var der varslet kraftig regn, så vi begav os tilbage til centrum, inden den kraftige vind og regn ramte byen.
Her kunne vi fortsætte vores opdagelser indendørs på det store kunstmuseum, KODE, hvor vores billet også gav gratis adgang. Nu var Edvard Munch i centrum, sammen med de mange kunstnere, der prægede tiden fra 1850 til 1950. Edvard Munchs vigtigste læremester var Christian Krohg, og han er stærkt repræsenteret. De imponerende malerier gav virkelig noget at tænke over.
Her til aften bryder solen igen igennem, og vi glæder os over at have oplevet den unikke stemning i Bergen og byens regnvejrs sjæl, som præger byen med de 7 fjelde.
Nu går turen med tog og bus opad til Finse, som ligger 1222 meter over havet, med temperaturer omkring frysepunktet.
Det bliver en spændende oplevelse!
