Efter et solidt morgenmåltid klæder vi os godt på – vi er forberedte på efterårsvejret her på Hardangervidda. Vejrudsigten kan man ikke helt regne med på fjeldet, kun trenden. Der loves slud, 2 graders varme og frisk vind.
Her ved Finse finder vi den nu meget kendte vandre- og cykelsti langs jernbanen. Den strækker sig over ca. 80 km. Vi begynder med at gå østpå og nyder lyden af rislende bække og den storslåede udsigt mod fjeldene og isbræerne, mens solen langsomt bryder igennem skydækket. Det er betagende.
Rallervejen
Rallervejen (Rallarvegen) blev anlagt som en arbejdsvej under byggeriet af Bergenbanen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Vejen var afgørende for at transportere materialer, arbejdere og forsyninger til de svært tilgængelige områder, især ved Finse, hvor terrænet var udfordrende, og vejrforholdene barske. Rallervejen strækker sig fra Haugastøl til Flåm og gjorde det muligt for rallare (jernbanearbejdere) at nå frem til arbejdspladserne langs strækningen.
Ved Finse, som er det højeste punkt på Bergenbanen, var byggeriet særligt vanskeligt på grund af de høje fjelde, klippegrunden og ekstreme vejrforhold. Uden Rallervejen ville det næsten have været umuligt at transportere de nødvendige ressourcer til området. Rallervejen blev derfor en livsnerve, der muliggjorde færdiggørelsen af banen gennem det utilgængelige højfjeldsterræn.
Det er en fantastisk historie at have med på vores tur – og ikke mindst tanken om de folk, der udførte det imponerende byggeri. De gravede tunneler gennem klippefyldte fjelde, lagde skinner over det stenede terræn og byggede broer over brusende elve.
Arbejdet blev ofte udført med simple værktøjer som hakker, spader og trillebøre. Kulden var en konstant følgesvend. I vintermånederne frøs alt til, og mange rallare led af frostskader. De måtte overnatte i primitive barakker, der knap nok beskyttede dem mod elementerne. Det var ikke ualmindeligt, at sneen blokerede dørene, og nogle gange måtte de grave sig ud om morgenen for at komme i gang med dagens arbejde.
Eftermælet af rallarene
Rallarene efterlod et varigt præg på norsk historie. Deres modstandskraft og hårde arbejde gjorde det muligt for Norge at forbinde øst og vest, og deres indsats er blevet anerkendt som en vigtig del af landets teknologiske og industrielle arv.
Rallervejen, som nu er en populær cykel- og vandrerute, følger i mange af rallernes fodspor og giver os moderne rejsende mulighed for at reflektere over det enorme arbejde, der blev udført.
For os har dagens vandreture mod øst og vest på Rallervejen været en herlig oplevelse. Selvom vejret skiftede mange gange undervejs, kunne vi stadig beundre den storslåede og vilde natur heroppe. Mod syd, hvor fjeldene tårner sig op, lever der stadig vilde rener, og vi så helt særlige planter. Vi fulgte små fugleflokke, der nu samles for snart at flyve sydpå. Pludselig så vi noget bevæge sig hurtigt gennem den lave bevoksning. Var det en lemming? Nej, det var nok snarere en fjeldmarkmus, som vi fandt ud af senere.
Vores ben er lidt trætte, og vores ansigter varme efter 13 kilometers dejlig fjeldvandring.
Her til aften fik vi igen en fin menu med Norsk husmandskost og en fin brownie til dessert