Vi vågnede til frostvejr, nyfalden sne og en spektakulær udsigt fra soveværelset, hvor solens første stråler oplyste fjeldene. På Turistforeningens hytter er morgenmaden altid solid og nærende – de ved præcis, hvad man har brug for, før en dagstur på fjeldet.
Vi havde mødt to unge fra Schweiz, som siden juni havde vandret rundt i Norge. De havde været ved Nordkap til Hardangervidda, hvor vi nu stødte på dem. De bar alt deres udstyr selv og sov i et tremandstelt, hvor man lige akkurat kunne sidde op. De fortalte, at de i tre uger ikke havde mødt et eneste menneske. Deres vandring havde ingen fast slutdato. Han arbejdede med klimaforskning på Svalbard, og hun var læge. Vi ønskede dem en god videre færd, da de forsvandt ud i frostvejret og op mod den “blå is”.
På DNT’s hytter møder man virkelig erfarne friluftsentusiaster, og jeg har stor respekt for deres viden og evne til at begå sig i naturen.
Vi fortsatte vores vandring mod stationen uden at møde så mange, indtil vi så ni fyldte togvogne. Omkring 850 mennesker rejser med dette tog.
Vejret var klart, og vi kunne endnu en gang nyde den foranderlige udsigt, som fulgte os hele vejen ned til Oslo. Fire og en halv time senere ankom vi til menneskemylderet på Oslo S.
Vi havde lejet en lille lejlighed, der udelukkende tilgåes via koder og sms’er. Den ligger i det multikulturelle kvarter Grønland. Vi skal lige vænne os til, at Oslo i dag er en så mangfoldig by. Kirsten boede i Oslo for 55 år siden, og hun fortæller overbevisende, at dengang var befolkningssammensætningen helt anderledes.
Etnisk mangfoldighed i Oslo
Siden år 2000 har Oslo haft en relativt stor andel indvandrere og personer med anden etnisk baggrund. Ifølge Statistisk Sentralbyrå (SSB) havde 34,3 % af befolkningen i Oslo ved starten af 2023 indvandrerbaggrund, herunder både indvandrere og norskfødte med to indvandrerforældre. Indvandrerne kommer fra mange forskellige lande, især Pakistan, Somalia, Polen, Tyrkiet og Irak. Andelen steg fra 16 % i 2000 til 28 % i 2010.
På integrationsområdet ser man både succeser og udfordringer. Mange med indvandrerbaggrund bidrager positivt til byens økonomiske, kulturelle og sociale liv. Oslo er en by med en rig kulturel mangfoldighed, hvilket afspejles i byens restauranter, begivenheder og foreninger.
Om aftenen begav vi os ud i byens pulserende liv – en kontrast til stilheden og storheden i fjeldet. Det krævede lidt tilvænning, men vi faldt hurtigt til. Først gik vi en tur til det nye bibliotek og Operaen med udsigt over den indre havn. Herfra så vi det imponerende nye Munch-museum, hvor en lang kø af mennesker ventede på at komme ind – museet har åbent til kl. 21. Rundt om var der hyggelige caféer fyldt med mennesker, der nød aftenen. Vi beundrede den flotte, moderne arkitektur i de nybyggede høje huse, der primært rummer kontorer og hoteller.
Efter lidt tid besluttede vi os for at finde et spisested. Vi krydsede den lange promenadebro ved Oslo S station. Det er nu en stor station, og vi kunne slet ikke genkende den fra dengang, vi ankom med nattoget fra København i begyndelsen af 1990’erne.
Tilbage i Grønland blev vi mødt af synet af minareter og et væld af mennesker fra forskellige kulturer. På en lille plads fyldt med spisesteder, hver med deres egen etniske præg, fandt vi en pakistansk restaurant fyldt med gæster. Bag disken stod fem pakistanske mænd og langede hurtigt tallerkener med ris og salat over disken, mens de skænkede kylling eller lam op i dybe tallerkener.
Vi bestilte marsala chicken med naanbrød. Stemningen var god, og det lille sted tiltrak mange, der ville have et hurtigt måltid for under 100 kr.
Det var en herlig oplevelse. Nu må vi forberede os på at udforske mere af Oslo.