Vi vågnede op til et strålende solskinsvejr, klar til at tage på en klassisk byvandring rundt til Oslos velkendte attraktioner – en sand “must see”-rundtur. Kirsten glædede sig særligt til at gense områder fra sin tid som ung i Oslo, hvor hun boede hos en familie i et pænt boligkvarter for 55 år siden.
Første punkt på dagsordenen var at sikre billetter til Munch-museet, som vi skulle besøge dagen efter. Derfor startede vi vores tur gennem det nye byområde Bar Code.
Bar Code er et moderne kvarter langs havnefronten ved Bjørvika. Området består af en række slanke, høje bygninger, der med deres unikke design minder om en stregkode – deraf navnet. Området er en del af Oslos byfornyelse, som har forvandlet det gamle havneområde til et centrum for forretning, kultur og boliger. Et spændende område med en markant arkitektur.
Efter at have fået vores billetter, smuttede vi hurtigt ind i det nye hovedbibliotek, Deichman Bjørvika, som åbnede i juni 2020. Dette imponerende bibliotek ligger tæt på både Operaen og Munch-museet og er allerede blevet en af Europas mest innovative biblioteker. Det forener traditionelle biblioteksfunktioner med kreativitet, teknologi og fællesskab, og man kan ikke undgå at blive fascineret af stedet. En lørdag formiddag vrimler det med liv her.
Derefter fortsatte vi vores klassiske rundtur op ad Karl Johans gate,
der starter lige overfor Oslo S. Gaden er berømt og ender ved Kongeslottet, ved Stortinget hvor vi tilfældigvis stødte på en gruppe ukrainere, der demonstrerede, satte vi os og lyttede til deres sang og taler om den kritiske situation i Ukraine.
Herefter vandrede vi videre forbi universitetet og op til Kongeslottet.
Vi havde fået en anbefaling om at finde Henrik Ibsen-museet ved hjælp af citater, som er indlejret i fortovet. Vi fulgte dem fra Grand Hotel caféen, men desværre var museet lukket den dag. Her er en kort beskrivelse af forfatteren Henrik Ibsen.
Henrik Ibsen (1828-1906) var en norsk dramatiker og digter, ofte betragtet som en af verdens største dramatikere og grundlæggeren af det moderne realistiske drama. Han er bedst kendt for sine skuespil, som udforsker komplekse sociale og moralske dilemmaer, ofte med stærke kvindelige karakterer i centrum. Hans mest berømte værker inkluderer “Et dukkehjem”, “Hedda Gabler”, “Peer Gynt” og “Gengangere”. Ibsens skarpe skildringer af menneskelige relationer, hykleri og samfundets normer havde stor indflydelse på teaterverdenen og hans værker fremføres stadig over hele verden.
Nu, hvor opmærksomheden også var rettet mod fortovet, dukkede pludselig den stolpesten op, der skal minde os om de grufulde begivenheder forårsaget af nazismen. Denne lille messingplade, indlejret foran personens tidligere bopæl, bærer ofrets navn, fødselsdato og deportationsdato. Som en del af kunstprojektet skabt af Gunter Demnig, er stolpestenen et stille, men stærkt mindesmærke, der får forbipasserende til mentalt at “snuble” over fortidens tragedier og huske de mennesker, der engang levede her, men som blev ofre for Holocaust.
Turen fortsatte til en velfortjent frokost foran Hansen bageri i solskinnet – tiltrængt efter allerede at have gået 8 km.
Efter en god pause begav vi os gennem nogle af Oslos fine boligkvarterer med mange ambassader, på vej mod Vigelandsparken.
Vigelandsparken er en af Oslos mest berømte attraktioner og verdens største skulpturpark skabt af én enkelt kunstner, Gustav Vigeland. Parken ligger i Frognerparken og rummer over 200 skulpturer, der skildrer menneskets livscyklus fra fødsel til død.
Den mest ikoniske skulptur er Monolitten, en 17 meter høj granitsøjle bestående af 121 menneskefigurer, der ser ud til at klatre mod himlen. Vi fandt en solrig bænk og nød den livlige lørdagsstemning i parken.
Senere gik turen mod havneområdet, hvor vi passerede Oslos store rådhus og besøgte Nobels Fredssenter.
Dette museum, også kendt som Nobels Fredshus, er dedikeret til Alfred Nobels fredspris og fungerer som en platform for dialog om fred, demokrati og menneskerettigheder. Vi brugte tid på at udforske historien om de mange modtagere af prisen og deres betydningsfulde bidrag.
Dagen blev afsluttet ved Tordenskjoldsgaten, hvor vi nød en kage og en fantastisk cappuccino i det dejlige solskinsvejr.
Med trætte ben havde vi kun 20 minutters vandring tilbage, og da dagen var omme, havde vi tilbagelagt 16,1 km – sådan kan det være, når en fin klassisk byvandring i Oslo skal klares!