Vi har de seneste par dage kredset nysgerrigt omkring den store, grå 12-etagers bygning, der rummer de ikoniske Munch-udstillinger. I dag skal vi endelig besøge stedet, og spændingen er stor. Ved ankomsten bliver vi mødt af museets moderne arkitektur, som med sin strømlinede og elegante form danner en stærk kontrast til de ekspressive og dybtfølte værker, der venter os indeni.
Før vi træder ind i kunstens verden, reflekterer vi kort over kunstneren selv: Edvard Munch (1863–1944), en af Norges mest betydningsfulde malere og en pioner inden for ekspressionismen. Hans værker, som ofte kredser om temaer som angst, kærlighed og død, har haft en enorm indflydelse på både samtidens og senere generationers kunst. To af hans mest berømte værker, Skriget og Madonna, er i særdeleshed blevet universelle symboler på menneskelige følelser – Skriget med sin uforglemmelige skildring af eksistentiel angst, og Madonna, der udforsker de komplekse temaer om liv, død og kærlighed. Der forblev evigt tema hos Munch.
Vi begynder vores rundtur på 4. sal, hvor udstillingen “Uendelig” giver os et fascinerende indblik i Munchs udforskning af eksistentielle spørgsmål, og det er her, vi bliver konfronteret med Skriget. Det ikoniske billede af en skikkelse, der udstøder et stumt skrig i et surrealistisk landskab, fylder et mørkt rum med en næsten håndgribelig angst og uro. Efter denne intense oplevelse må vi tage en pause i caféen, hvor vi ser ud over den beroligende havneudsigt.
Henrik Ibsen på Hotel Grand Caféen.
På 7. sal fandt vi først temaet “Skygger” som viser den ejendom, Ekely, hvor Edvard Munch tilbragte de sidste 30 år af sit liv. Det er fascinerende, at huset nu er blevet genskabt inde i selve museet på en meget interaktiv måde. Udstillingen giver os en tidsrejse tilbage til den periode, Munch levede i, og vi får et indgående indblik i de komplekse følelser og den angst, han kæmpede med. På nogle tidspunkter i sit liv var han stærkt alkoholiseret, men mod slutningen blev han mere afklaret omkring sit liv og sin kunst. Det var særligt givende her på 7. sal at få et så dybt indblik i hans sidste år.
Næste stop er også på 7. sal, hvor vi fordyber os i Munchs grafiske værker temaet hedder her: Indtil . Han opdagede den grafiske teknik som 30 årig. Her udviklede han en særlig teknik ligesom med at udskære puslespils brikker. Et samspil mellem træ, papir og tryksværte.
7. sal var en rigtig fin oplevelse.
Vi afslutter vores tur på 11. sal, hvor temaet “Horisonter” dominerer. Temaet henviser til mange af de kunstnere, der har været inspireret af Munch. Her bliver vi straks mødt af et par malerier af Asger Jorn fra 1949, som sammen med Else Alfelt var en del af Cobra-bevægelsen, stærkt inspireret af Munch. Vi tænker også lige på den udstilling vi har set i København af Kujahn Blask ( Lena´s mormor ), hvor vi også kan gense hendes inspiration fra Munch.
Kujahn Blask
Efter at have vandret gennem de mange rum og fordøjet de indtryk, som værkerne efterlader, må vi igen holde en velfortjent pause i caféen. Denne gang nyder vi en lækker frokost, mens vi glæder os over den farveglade og livsbekræftende kunst fra Munchs senere år, hvor naturens landskaber spiller en central rolle.
En rolig eftermiddag
Efter vores besøg på Munch-museet går vi stille hen mod den imponerende Operabygning. Vi starter med et kig ind i butikken og den store foyer, der fører ind til selve salen – en bygning, der i sig selv er et arkitektonisk mesterværk.
Udenfor går vi op ad den skrånende bakke, dækket af smukke, hvide marmorplader, hvor endnu en fantastisk udsigt over Oslo venter os. I horisonten kan vi se, at skyerne snart vil dække for solen.
Vi sætter os et øjeblik ved kajen og håber på at finde en god kop kaffe og måske lidt kage senere ved Grand Hotel Café. Først tager vi dog en lille omvej forbi det gamle rådhus, og vi vandrer op ad en gade, hvor et medborgerhus er vært for et stort arrangement for småbørn – over 20 barnevogne står parkeret udenfor. Der er også nogle finurlige udendørs træskulpturer, som giver gaden et kreativt præg.
Vi når frem til Stortinget og Grand Hotel Café, men desværre er den lukket på denne søndag eftermiddag.
Ja, ja, tænker vi, og fortsætter ned mod Stortorvet ved Domkirken.
Her finder vi heldigvis en hyggelig café, hvor der er en afslappet søndagsstemning, og mange folk nyder dagen i deres fineste tøj.
Sidst på dagen begynder vi at tænke fremad – vi skal jo tanke op til morgendagens togtur til Roskilde klokken 10. Det klarer vi hurtigt, og med det takker vi Norge for nogle berigende dage i deres smukke land.