Vejret i dag var bare helt perfekt til en en god vandretur. Let overskyet, vindstille og omkring 16 til 18 graders varme.
Vi har ikke internet forbindelse i lejligheden, så vi har været på cafe og klaret den daglige forbindelse med opdateringer og email læsning.
Derefter fandt vi frem til dagens vandretur langs kysten på en rute der var moderat svær. Det var en god betegnelse. Vi gik lige omkring 8 km og turen tog 4,5 timer. Op og ned af en smal sti fyldt med store og små lkalksten og et tæt krat af kystmaki. Vi sluttede turen ude ved en grotte, der hed Oddoana.
I dette område langs kysten fra Cala Gonone var der flere steder nogle åbne pletter, som vi lige undrede os over, indtil vi fik læst i vores medbragte vandreguide. Det var steder hvor man havde lavet trækul. I forbindelse med starten på industrialiseringen fældede man store områder med ege her langs kysten og stien som vi vandrede af – den er rigtig gammel fra over 3000 f.kr. – er så blevet udvidet til transport af trækullet og de store sveller som man kunne anvende til anlæg af togspor. Transporten foregik på heste eller æselryg. Meget store områder blev her i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede næsten fuldstændigt ryddet. Blot 40 år forandrede landskabet.
I dag nyder vi så en utrolig stilhed, vi hører mejser, og klokkeklang fra nogle får og geder. Indimellem andre vandåre og nede ved kysten, er mange unge mennesker der dyrker klatring på de stejle sider. Udsigten over det meget blå hav er imponerende.
Lidt trætte i vore ben kører vi så til Dorgali og går på opdagelse i et stort supermarked, her er friske råvarer og vi får handlet ind til en god aftensmad med pasta, grønsager og den lokale rødvin. Sardinsk mad: pane carasau, der er papirtynde brød og dertil ravioli fyldt med risotto ost og kartoffelmos og mynte.
Den nyd vi også med en god salat.
.
Tæt ved grotten.
Udsigt fra grotten.
