Bjergbyerne Oliena og Orgosolo

I dag har vi været på opdagelse i 2 bjergbyer. Vejret er lidt ustadigt med temperaturer mellem 11 og 16 grader.

20130424-180826.jpg

Vi kørte ca 20 km fra Dorgali gennem en grøn dal med små jordlodder og massevis af får. Oliena var første stop. En by på ca. 8.000 indb. Den er præget af landbruget og især af vinbønder, der laver vin på en drue, som hedder Cannonau og vinen har fået navnet Nepente di Oliena, den må vi nok smage på en af dagene.
Det er ret vigtigt at man ankommer til byerne inden kl. 13 da der holdes siesta og i den periode er næsten alting lukket.
Vi var tidligt ude og Oliena er også et sted, hvor gamle håndværks traditioner holdes i hævd. Vi besøgte en skohåndværker signora Corrias, der stolt viste frem af sine håndlavede sko, støvler og andre ting lavet af fint okselæder fra Toscana. Lige noget for dig Bjørn!!!!!

20130424-181009.jpg

20130424-181157.jpg

Nu kørte vi så videre gennem det grønne landbrugsland og op til byen Orgosolo. Den ligger næsten som en ørnerede over dalen i 600 meters højde.

20130424-181345.jpg

Byen er kendt for sine mange murmalerier.

20130424-181527.jpg
De første murales blev skabt i 1969 og der er nu omkring 150 og de afspejler byens store engagement både lokalt men også internationalt. Motiverne er meget farverige med klare politiske budskaber. Herunder kan i se nogle af motiverne, der er meget spændende at gå rundt og beundre.

20130424-181653.jpg

20130424-181834.jpg

20130424-181957.jpg

20130424-182130.jpg
På tilbagevejen kiggede vi lige på et imponerende kildeudspring der hedder Su Gologone, der består af et lodret hul på 135 m med forbindelse til mange flere ukendte grotter, der løb omkring 10 tusinde liter turkisfarvet vand ud i minuttet.

Inden vi nåede Dorgali så vi også på en stor “tommelfinger” på 4 meter. Den stammer fra nuraghekulturen for 3500 år siden.

20130424-182253.jpg
I Dorgali er det slet ikke nemt at finde internet, men efter en grundig søgning og spørger fandt vi endelig frem til en cafe, den skilter ikke med noget og der er tildækkede vinduer. Men en venlig ung mand gav os en kode og så kunne denne historie også oploades.

Her tænker du på “Bjergbyerne Oliena og Orgosolo”

  1. Hej Kirsten og Poul. I det lille skomageri kunne Bjørn da godt have gået og puslet en rum tid. Men der ser rigtig flot ud de steder i har været. Dejligt at høre i nyder jeres ferie og oplever en masse på jeres vej. Her går det fint. Amanda er sluppet for sygdom indtil videre. Sundhedsplejesken syntes musen var rigtig fin, men meget genert. Pas godt på hinanden. Knus fra os alle tre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *